Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
III.
Stramninger i Havet. — Hvorved de bevirkes. ZEtvatorialstrommen i
Atlanterhavet. — Golfstrommen. — Dens Betydning for Europas Klimat-
forhold. — Stramningerne i det stille Ocean og det indiske Hav.
ligesom den atmosphærifle Luft næsten aldrig staaer stille men
saagodtsom altid bevæger sig hen over Jordklodens Overflade i for-
fljellige Retninger, saaledes er ogsaa Vandet i de store Oceaner
næsten overalt i en idelig Uro og Bevægelse i den ene eller den
anden Retning. Det er imidlertid hverken om de af Vinden hæ-
vede Bølger eller om den ved Solens og Maanens Indflydelse
betingede periodiske Stigning af Havets Niveau, men kun om de
regelmæssige, vedvarende Havstromninger, vi her ville tale.
Hovedaarsagen til Havstromningerne ligger i den ulige Op-
varmning af Havets Overflade, og Maaden, hvorpaa denne Aarsag
virker, er solgen de. Solens Straaler opvarme Havet ligesaavel som
Atmosphæren, og det er naturligt i den hede Zone, i Nærheden af
Mvator, at dens Indflydelse er størst. Men Varmen udvider som
bekjendt alle Legemer og formindsker derved deres Vægtfylde, medens
Kulden trækker dem sammen og forager deres Vægt. Som Følge
af denne almeengyldige physifle Lov ere Vandene i den tropiske
Zone i samme Forhold, som de under Paavirkning af Solens lod-
rette Straaler blive lettere, ogsaa bestandig tilboielige til at stige
nedenfra opad og til at udbrede sig mod Nord og Syd paa Over-
fladen af de koldere Have for saaledes under en efterhaanden af-
tagende Varmegrad at strømme hen imod Polaregnene. Under de
høiere Bredegrader er Forholdet derimod omvendt; idet nemlig det