Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
III. Stramninger i Havet. — Hvorved de bevirkes. ZEtvatorialstrommen i Atlanterhavet. — Golfstrommen. — Dens Betydning for Europas Klimat- forhold. — Stramningerne i det stille Ocean og det indiske Hav. ligesom den atmosphærifle Luft næsten aldrig staaer stille men saagodtsom altid bevæger sig hen over Jordklodens Overflade i for- fljellige Retninger, saaledes er ogsaa Vandet i de store Oceaner næsten overalt i en idelig Uro og Bevægelse i den ene eller den anden Retning. Det er imidlertid hverken om de af Vinden hæ- vede Bølger eller om den ved Solens og Maanens Indflydelse betingede periodiske Stigning af Havets Niveau, men kun om de regelmæssige, vedvarende Havstromninger, vi her ville tale. Hovedaarsagen til Havstromningerne ligger i den ulige Op- varmning af Havets Overflade, og Maaden, hvorpaa denne Aarsag virker, er solgen de. Solens Straaler opvarme Havet ligesaavel som Atmosphæren, og det er naturligt i den hede Zone, i Nærheden af Mvator, at dens Indflydelse er størst. Men Varmen udvider som bekjendt alle Legemer og formindsker derved deres Vægtfylde, medens Kulden trækker dem sammen og forager deres Vægt. Som Følge af denne almeengyldige physifle Lov ere Vandene i den tropiske Zone i samme Forhold, som de under Paavirkning af Solens lod- rette Straaler blive lettere, ogsaa bestandig tilboielige til at stige nedenfra opad og til at udbrede sig mod Nord og Syd paa Over- fladen af de koldere Have for saaledes under en efterhaanden af- tagende Varmegrad at strømme hen imod Polaregnene. Under de høiere Bredegrader er Forholdet derimod omvendt; idet nemlig det