Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

456 Havet. paa Overfladen mere og mere afkjolede Vand bliver tungere, synker det ned mod Bunden og strømmer derpaa for at gjeuoprette den ved Solens Varme forstyrrede Ligevægt hen mod M'vator, hvor det fortrænger det varmere og lettere Vand for selv igjen senere, efterhaanden som det her bliver opvarmet, at vige Pladsen for det uafbrudt paafolgende koldere Vand. Hvis andre Forhold ikke tillige gjorde deres Indflydelse gjal- dende, vilde den ved Solens ulige Opvarmning af Havets Over- flade bevirkede Strømning af Havvandet altsaa overalt foregaae som en varm Overstrøm fra Mvator til begge Polerne og en "kold Understrom fra disse til ZEkvator. Men en Mængde Hindringer gribe forstyrrende ind i dette saa simple Kredslob, og den største og almindeligst virkende af disse er Jordklodens Drejning om sin Axe, som giver de anforte Strømninger en forandret Retning. Alt, hvad der ligger nnder den samme Bredegrad, dreier sig med ligestor Hurtighed omkring Jordaxen; men da Bredeparallelerne blive kortere og kortere, jo nærmere de ligge ved Polerne, aftager Hurtigheden selvfølgelig ogsaa i et tilsvarende Forhold. Den 60de Bredegrad, der her i Norden ganer over det sydlige Norge og det nordlige Skotland, er saaledes kun halv saa lang som Mvator, og ethvert Punkt i samme dreier sig derfor ogsaa klm halvt saa hurtigt ruudt som et Punkt i Mvator. Bandet, der fra den hede Zone strømmer bort imod Polerne, indeholder imidlertid i sig selv et Moment til at forsætte sin omdreiende Bevægelse med samme Hastighed som i den hede Zone, men efterhaemdett som det strider frem imod Nord og Syd, kommer det overalt til Bredeparalleler, der ere kortere, og hvor enhver Gjenstand derfor ganer frem imod Ost med en langsommere Hastighed end det selv. Det iler folgelig forud for alle under de kortere Bredeparalleler liggende Legemer deriblandt ogsaa det derværende Vand, og da det bande stal bevæge sig fremad mod Nord og mod Dst, maa det altsaa komme til at gaae frem paa den nordlige Halvkugle imod Nordost og paa den sydlige imod Sydost. Hvad der saaledes er anfort om den varme fra Mvator ud- gaaende Strom, gjælder naturligt ogsaa for de kolde fra begge Poler kommende Vande, kun med den Forskjel, at Forholdet her er