Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Havet. 457 omvendt. Vandet fra Polarhavene kommer nemlig til Bredepa- ralleler, der bestandig blive længere og længere, og hvor Alt derfor dreier sig rundt imod Dst med en større Hastighed end dets egen; det bliver følgelig noget tilbage og bevæger sig derved under Jordens Omdrejning tilsyneladende imod Vest. Te kolde Understrømme faae altsaa efterhaanden en Bevægelsesretning imod Vest, ligesom det fra Wkvator til Polerne strømmende Vand efterhaanden fores mod Dst. Foruden Jordens Omdrejning gives der imidlertid endnu en Mængde forskjellige andre Momenter, som have Indflydelse paa Havstromningernes Retning. Store Fastlande, langt fremspringende Forbjerge,' omfangsrige Ner, betydelige Ujævnheder af Havbunden og udstrakte Grunde eller Sandbanker modificere paa mange Steder Strømningernes frie Lob og node dem til at slaae ind paa en anden Vei. Vedholdende Vinde tvinge Havet ind i en Bevægelse efter deres Retning og fremskynde eller modvirke derved Strøm- ningen. Den stadige tropiske Dsteuvind og de under de hoiere Breder fremherskende Vestenvinde bidrage saaledes ved Siden »af de egentlige Hovedaarsager væsentligt med til at drive Wkvatorial- havets Vand mod Vest og det tempererede Beltes mod Dst, og det samme gjælder for de tropiske Have tildeels ogsaa om Ebbe og Flod, hvis Bevægelse i disse folge Himmellegemernes Gang fra Ast til Vest. Ved denne Mangfoldighed af forskjelligartede Ind- flydelser opstaaer der i Eirkeligheden en stor Mængde Strømninger og Modstromninger, der gjennemkrydse Verdenshavets Overflade og Dyb i de sorskjelligste Retninger og uophørligt søge at gjenoprette Vandenes forstyrrede Ligevægt. Strømningerne i Atlanterhavet ere de, som ere noiagtigst undersøgte og som vi kjende bedst. Under Wkvator og midt ude i Guineabugten begynder den mægtige Wkvatorialstrom, der be- væger sig imod Vest til østkysten af Sydamerika. Ved Cap St. Roque, Sydamerikas ostligste Forbjerg, deler den sig i to Grene, af hvilke den ene ganer ned langs Brasiliens og Platastaternes Ast- kyst og, efterhaauden som den henimod Amerikas Sydspids kommer mere og mere udenfor den stadige Aftenstunds Grændser, antager en sydostlig Retning for tilsidst i Forening med en fra det sydlige