Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

470 Havet. Havfladen. Om Tidevandets Virkninger i Floderne have vi alle- rede talt i det Foregaaende. Prospektet Fig. 75 giver os en Fore- stilling om Jævndognsfloden ved Havre, et Phænomen, som man imidlertid helst maa see paa Stedet selv for ret at kunne benndre i hele dets imponerende Storhed. I Jndhave, der ved en snever Kanal staae i Forbindelse med Oceanet, yttrer der sig ingen eller i ethvert Fald knn en meget ringe Ebbe og Flod, da Mnanen, naar den staaer lodret over et saadaut indelukket Hav, i Virkeligheden kan betragtes som lige langt borte fra ethvert Punkt af dets Overflade og saaledes vanskelig vil kunne forstyrre Vandets Ligevægt. I Dstersoen og Sortehavet spores der derfor flet ingen Tidevandsbevægelse, og selv i Middel- havet er dm kull meget ubetydelig. Ved Alexandria skal der saaledes forekomme en Flod nf omtrent 18 Tommers Høide, men ved Venedig undertiden dog en Stigning af indtil 6 Fod. Whewell har udarbejdet et interessant Kort for at vise Tide- vandsstromningeus Gang og Hastighed i Jordens sorskjellige Have. Flodbolgen tilbagelægger efter dette i 12 Timer den nhyre Vei fra det sydlige Atlanterhav til den irske Kyst og til Mundingen af Ka- nalen med en Hastighed af mere end 112 Miil i Timen. I den nordlige Deel af Atlanterhavet og i Polarhavet lober den kun med en Fart af 35 Miil i Timen, saa at den forsi 8 Timer senere slaaer an imod Nordcap for derpaa at tabe sig i Jishavet. Ved Scillyoerne deler den sig i to Grene, af hvilke den ene lober ind i Kanalen mellem (Lngland og Frankrig og fortsætter sig mod Dst, medens den anden gjenttem St. Georgskanalen og det irske Hav gaaer Nord om Skotland og herfra trænger mod Syd ind i Nester« havet, idet den tilbagelægger Veieil fra Galway til Themsens Munding i 19—20 Timer. Da den forste Green imidlertid har den korteste Vei, kommer den dog natnrligviis ogsaa paa de fleste Steder forst til Maalet. Naar der samtidig med Springflod indtræffer en lav Baro- meterstand og en heftig Storm, som af al Magt driver de voxende Bolger ind imod Kysten, kan Floden undertiden naae mere end den dobbelte Hoide og afstedkomme frygtelige Oversvømmelser, der især ere farlige ved lave og flade Kyster som Hollands og det