Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Havet.
469
Flodbølgen paa mange Steder en ganske anden Retning eud den
oprindelige og voxer laugtfra til samme Høide ved alle Kyster.
Trods alt dette gjor Phæuomeuet sig dog overalt gjaldende med
en saa stor Regelmæssighed, at det forud kan beregnes, til hvilke
Tider Hoivandet paa enhver given Dag ml indtræffe paa ethvert
Sted. Da Kjendskabet hertil er as stor Vigtighed for Skibsfarten,
har man for de forfljellige Steder ved Kysterne udarbejdet Tabeller
over Havnetiden, det vil sige det Klokkeslet, da det forste Hoi-
vande indtræffer efter Nymaane eller Fuldmaane. Er Havnetiden
bekjendt, kan man let udregne Klokkeslettet for hver Dags Hoivande
ved at multiplicere det Antal Dage, der er forløbet siden det sidst
var Ny- eller Fuldmaane, med 50 Minuter — thi saameget senere
passerer jo Maanen hvert Døgn et givet Steds Meridian, efter-
som den til et fuldstændigt Lob oin Jorden bruger 24 Timer 50
Minuter — og lægge Produktet til Havnetiden. Man faaer da
det ene af Døgnets Tidspunkter for Stedets Hoivande, og ved
dertil at lægge 12 Timer 25 Miunter har man det andet.
Flodeus Hoide er som ovenfor antydet paa Grund af de sted-
lige Forhold meget forskjellig i de forskjellige Egne af Jorden. I
det store, aabne Hav er den sædvanlig ringe, paa Sydhcwsoerue
saaledes kun 18 Tommer og paa St. Helena ikke over 3 Fod som
Maximum. Men hvor Floden under sin Stigning moder betyde-
lige Hindringer paa sin Vei, hvor den passerer gjermem snevre
Kanaler eller vælter sig ind i Havbngter af aftagende Brede, kan
den svulme op til en overordentlig Høide over Ebbens Vandstand.
I Bngten ved St. Malo stiger Floden saaledes ofte til 40 Fod,
og ved Chepstow i Bristolkanalen skal den undertiden endog naae
en Hende af 70 Fod. Den stærkeste Tidevandsstigning, man
kjender, forekommer imidlertid i Fundybugten paa Kysten af Nord-
amerika mellem Ny-Skotland og Ny-Brunsvig; Floden skal her
meget ofte hæve sig til en Hende af 60, ja selv 90 Fod, medens
den i den, lidt nordligere beliggende „grorme Bugt" sjelden stiger
mere end 8—10 Fod. Det fortælles, at et Skib engang mider.
Hoivande i Fundybugten om Natten blev loftet heelt op paa en
ellers tsrliggende Klippe, saa at Besætningen til sin store Forbav-
selse næste Morgeil fandt Fartoiet siddende fast hent oppe over