Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Havet. 469 Flodbølgen paa mange Steder en ganske anden Retning eud den oprindelige og voxer laugtfra til samme Høide ved alle Kyster. Trods alt dette gjor Phæuomeuet sig dog overalt gjaldende med en saa stor Regelmæssighed, at det forud kan beregnes, til hvilke Tider Hoivandet paa enhver given Dag ml indtræffe paa ethvert Sted. Da Kjendskabet hertil er as stor Vigtighed for Skibsfarten, har man for de forfljellige Steder ved Kysterne udarbejdet Tabeller over Havnetiden, det vil sige det Klokkeslet, da det forste Hoi- vande indtræffer efter Nymaane eller Fuldmaane. Er Havnetiden bekjendt, kan man let udregne Klokkeslettet for hver Dags Hoivande ved at multiplicere det Antal Dage, der er forløbet siden det sidst var Ny- eller Fuldmaane, med 50 Minuter — thi saameget senere passerer jo Maanen hvert Døgn et givet Steds Meridian, efter- som den til et fuldstændigt Lob oin Jorden bruger 24 Timer 50 Minuter — og lægge Produktet til Havnetiden. Man faaer da det ene af Døgnets Tidspunkter for Stedets Hoivande, og ved dertil at lægge 12 Timer 25 Miunter har man det andet. Flodeus Hoide er som ovenfor antydet paa Grund af de sted- lige Forhold meget forskjellig i de forskjellige Egne af Jorden. I det store, aabne Hav er den sædvanlig ringe, paa Sydhcwsoerue saaledes kun 18 Tommer og paa St. Helena ikke over 3 Fod som Maximum. Men hvor Floden under sin Stigning moder betyde- lige Hindringer paa sin Vei, hvor den passerer gjermem snevre Kanaler eller vælter sig ind i Havbngter af aftagende Brede, kan den svulme op til en overordentlig Høide over Ebbens Vandstand. I Bngten ved St. Malo stiger Floden saaledes ofte til 40 Fod, og ved Chepstow i Bristolkanalen skal den undertiden endog naae en Hende af 70 Fod. Den stærkeste Tidevandsstigning, man kjender, forekommer imidlertid i Fundybugten paa Kysten af Nord- amerika mellem Ny-Skotland og Ny-Brunsvig; Floden skal her meget ofte hæve sig til en Hende af 60, ja selv 90 Fod, medens den i den, lidt nordligere beliggende „grorme Bugt" sjelden stiger mere end 8—10 Fod. Det fortælles, at et Skib engang mider. Hoivande i Fundybugten om Natten blev loftet heelt op paa en ellers tsrliggende Klippe, saa at Besætningen til sin store Forbav- selse næste Morgeil fandt Fartoiet siddende fast hent oppe over