Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

468 Havet. samme Lob, ville Solbolgerne gaae hurtigere end Maanebolgerne langsmed Jordens Overflade; de forste ville derfor indhente de sidste, gaae dem forbi, snart efter atter indhente de næste Maane- bolger og saaledes fremdeles. Man vil heraf kunne forsteme, hvorfor der er størst Hoivande under Nymaane og Fuldmaane, det vil sige paa de Tidspunkter, da Maanen staaer lige mellem Solen og Jorden eller Jorden mellem Solen og Maanen og altsaa begge Himmel- legemers Virkninger falde sammen, samt hvorfor Ebbe og Flod er mindst under forste og sidste Kvarteer, det vil sige naar Solens og Maanens Stilling afvige en Fjerdedeel af en Omdreining fra hin- anden, og Maanefloden altsaa falder sammen med Solebben og omvendt. Den hoiere Stigning af Vandet, som finder Sted ved Ny- og Fuldmaane kaldes Springflod i Modsætning til Nip flod, den ringere Grad af Howaude, der indtræder mider forste og sidste Kvarteer. Ved Jælmdogustiderne voxer Springfloden overalt, og man har ligeledes iagttaget, at Floden bliver stærkere eller svagere, eftersom Maanen, hvis Afstand fra Jorden jo som bekjendt vexler, er nærmere eller fjernere fra Jorden. Da Flodens Høide over- hovedet altid retter sig efter Solens og Maanens Stilling og disses Bevægelser lade sig beregne længe iforveien, kan man ogsaa i Almattakkerile forud angive de Dage, paa hvilke de hoieste Spring- floder kuune ventes. Dette gjælder imidlertid dog kutt til et vist Punkt, da Flodhoiden ikke alette er afhængig af Himmellegemernes Tiltrækning men ogsaa af Vindens tilfældige Indvirkninger, hvis Lnner spotte alle Beregninger. Man vil ogsaa have bemærket, at Havets Niveau stiger kjendeligt i samme Forhold, som Barometeret falder. Dersom hele Jordens Overflade var bedækket med et lige dybt Hav, vilde Tidevandet overalt skride regelmæssigt fremad fra Dst til Vest og overalt uilder den samme Bredegrad bevare dm samme Hoide. Men Flodbølgen brydes overalt af Kyststrækninger og Dgrnpper og gjennemloder Have af meget forskjellig Brede, Dybde og Form. Lave Strandbredder forsinke dens Strømning paa Grund af Gnidningsmodstanden, medeus den rnller hurtigere fremad ved dybe og bratte Kyster. Paa Grnnd af disse Omstændigheder faaer