Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
468
Havet.
samme Lob, ville Solbolgerne gaae hurtigere end Maanebolgerne
langsmed Jordens Overflade; de forste ville derfor indhente de
sidste, gaae dem forbi, snart efter atter indhente de næste Maane-
bolger og saaledes fremdeles. Man vil heraf kunne forsteme, hvorfor
der er størst Hoivande under Nymaane og Fuldmaane, det vil sige
paa de Tidspunkter, da Maanen staaer lige mellem Solen og Jorden
eller Jorden mellem Solen og Maanen og altsaa begge Himmel-
legemers Virkninger falde sammen, samt hvorfor Ebbe og Flod er
mindst under forste og sidste Kvarteer, det vil sige naar Solens og
Maanens Stilling afvige en Fjerdedeel af en Omdreining fra hin-
anden, og Maanefloden altsaa falder sammen med Solebben og
omvendt.
Den hoiere Stigning af Vandet, som finder Sted ved Ny-
og Fuldmaane kaldes Springflod i Modsætning til Nip flod,
den ringere Grad af Howaude, der indtræder mider forste og sidste
Kvarteer. Ved Jælmdogustiderne voxer Springfloden overalt, og
man har ligeledes iagttaget, at Floden bliver stærkere eller svagere,
eftersom Maanen, hvis Afstand fra Jorden jo som bekjendt vexler,
er nærmere eller fjernere fra Jorden. Da Flodens Høide over-
hovedet altid retter sig efter Solens og Maanens Stilling og
disses Bevægelser lade sig beregne længe iforveien, kan man ogsaa
i Almattakkerile forud angive de Dage, paa hvilke de hoieste Spring-
floder kuune ventes. Dette gjælder imidlertid dog kutt til et vist
Punkt, da Flodhoiden ikke alette er afhængig af Himmellegemernes
Tiltrækning men ogsaa af Vindens tilfældige Indvirkninger, hvis
Lnner spotte alle Beregninger. Man vil ogsaa have bemærket, at
Havets Niveau stiger kjendeligt i samme Forhold, som Barometeret
falder.
Dersom hele Jordens Overflade var bedækket med et lige dybt
Hav, vilde Tidevandet overalt skride regelmæssigt fremad fra Dst
til Vest og overalt uilder den samme Bredegrad bevare dm samme
Hoide. Men Flodbølgen brydes overalt af Kyststrækninger og
Dgrnpper og gjennemloder Have af meget forskjellig Brede, Dybde
og Form. Lave Strandbredder forsinke dens Strømning paa Grund
af Gnidningsmodstanden, medeus den rnller hurtigere fremad ved
dybe og bratte Kyster. Paa Grnnd af disse Omstændigheder faaer