Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Havet. 473 I Stræder og Sunde eller i stærkt bugtede Kanaler, som snoe sig gjenuem tætte øgrupper, sættes Vandet ikke sjeldent ved den forenede Virkniug af Ebbe og Flod, Vind og Strom paa een Gang i Bevægelse fra forfljellige Sider og frembringer derved meer eller mindre farlige Hvirvler. En af de meest bekjendte Mal- stromme af denne Art er den allerede af Oldtidsdigterne Homer og Virgil besungne Hvirvel ved Charybdis eller som Stedet nu hedder Kalofaro i Messinastrcrdet, der dog i Virkeligheden knn er meget lidet farlig og nu neppe engang frygtes as Fiskerbaade. Det samme gjælder om de mærkelige Strømninger i Euripns eller Strædet ved Negropont, i hvilket Aristoteles skal have druknet sig af ZErgrelse over, at han ikke var istand til at forklare Aarsagen til de der foregaaaende mærkelige Bevægelser af Vandet. Mere storartet er den paa den nordvestlige Kyst af Norge mellem to smaa Der beliggende Moskomalstrom, hvis brusende Larm kan hores langt borte. Havet beroliges en kort Tid ved Vindstille og stærk Ebbe, men saasnart Floden indtræffer, vender ogsaa Hvirvlens Opror tilbage. Naar Springfloden træffer sammen med pludseligt udbrydende Orkaner og Hvirvelvinde, hæver Havets Overflade sig ofte til frygtelige Bolger, der ved at bryde sig imod hiuandeu fra forfljel- lige Sider fremkalde en selv for store Skibe overordentlig farlig hot og hvirvlende Sogang. Saadanne Orkanbyger eller Cycloner forekomme især i de tropiske Have som til Ex. det indiske Ocean. Prospektet Fig. 77 fremstiller den frygtelige Cyclon, som i Aaret 1846 anrettede saa storartede ødelæggelser mellem de paa L)en Bourbons Rhed forsamlede Skibe og bemrkede saamange Menneskers og værdifulde Ladningers Undergang.