Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
V. Polarhavene. — Nordpols- og Sydpolsexpeditionerne. — Polardavenes Jis- marker. — Skibe i Drivisen. — Jisbjergenes Dannelse. — Prospekt fra Spits- bergen. — Jisbjerge ved Nyfoundland. — Dagens og Nattens Længde i Polaregnene. — Nordlys. — Parrys Nordpolsexpeditioner. — Overvintring ved Melvilleoen. — „Fury's" ødelæggelse. — Slædeexpeditioner. — En Esti- moby. — Opdagelsen af Franklins Steendysse. — Mac-Clintock's Expedition. — Dumont d'Urvilles Opdagelser i det sydlige Polarhav. — Vulkanen Erebus ved Sydpolen. ligesom Herknlesstotterne i Oldtiden betegnede Grændserne for den Deel af Berden, som var de Gamle dekjendt, saaledes udgjor i vore Dage det 8 Bredegrader fra Nordpolen beliggende Monut Parry og de efter Noss opkaldte Bjerge, der ligge 12 Grader fra Syd- polen, de yderste Pnnkter, som Mennesker hidindtil ere træugte frem til. Intet Kort formaner eudnu at give os nogen Forestilling om Laudene hiinsides disse Græudsepæle, og Rummet omkring hvert af Jordaxens Endepunkter maa som ved alle andre fttldstattdig udekjendte Egne for Tiden eudttu lades fuldkommen blankt og ul>e- tegnet. Det er umuligt at forudsige, om det nogensinde vil lykkes Mennesket at træuge frem til selve Midtpunktet i disse ode og skrækkelige Jisorkeuer, men det er vist, at ethvert Skridt, som vi ere rykkede Polerne nærmere, er dleven dyrt betalt med Penge og Menneskeliv, med sjælelige og legemlige Lidelser af dm frygteligste Art. Det er ikke uden Grund, at de Sofarende paa Sejladsen til Polarhavets nordligste Farvande have givet Sydpidsen af Grøn- land Navn af Cap Farvel.