Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Havet. 475 Antallet af de til Polaregnene foretagne Expeditioner udgjor ialt 130, af hvilke de fleste ere udgaaede fra England. En Snees af disse Expeditioner ere udelukkende blevne afsendte i det bestemte Diemed at tilveiebringe Oplysninger om Sir John Franklins ube- kjendte Skjebne og have alene for sig medført en samlet Udgift af mere end 7 Millioner Rigsdaler. Vi ville nu i Korthed meddele en Oversigt over de vigtigste geographist'e Opdagelser, der til forskjellige Tider have fundet Dted i de iisopsyldte Regioner ved begge Jordklodens Poler. Den forste Sofarende, der forsøgte at trænge frem i det nord- lige Polarhav var Englænderen Sebastian Cabot, der 1498 drog ud for at sinde en nordvestlig Gjennemfart fra Europa til China og Indien. Paa det lidet udviklede Standpunkt, som Skibsfarten dengang endnu indtog, var en Expedition af denue Art i Virke- lighedeu et overordeiltlig farligt Vovestykke. Cabot naaede dog lige til Hudsonsdngten, men Mytteri iblandt hans Besætuing nodte ham til at veude om, da hau var tommen til dette Punkt. I Aaret 1500 opdagede Gaspar de Cortereal Labrador og trængte dybt ind i St. Lanrentsbngten. 1553 seilede Sir Hugh Willougbby og Chancellor til Jishavet Nord for Norge, men under en natlig Storm blev deres Skibe skilte fra hinanden, og Wil- loughby omkom. Chaucellor var heldigere, idet han efter en lang Omflakken fandt det hvide Hav og naaede Archangel. Dams besejlede 1585 Grønlands vestlige Kyst og opdagede to Aar senere det efter « ham opkaldte brede Stræde. Hollænderen Bareutz besøgte l596 Nowaja-Semlja og naaede tillige Spitsdergen, hvis Kyster Hudson i 1607 undersøgte noget forbi den 80de Bredegrad. Den sidst- nævnte Søfarende opdagede tre Aar senere den store Hudsonsdugt, hvor han fros inde og maatte overvintre til Foraaret l6Il. Da han vilde fortsætte sine Undersøgelser i disse Egne, gjorde Besæt- ningen imidlertid Opror og efterlod deres Capitain tilligemed hans Son, Tømmermanden og syv Matroser, som ikke vilde tage Deel i Mytteriet, i en lille Baad, som kun var. forsynet med Føde- midler for nogle faa Dage. Saaledes omkom denne modige Mand ved et skjæudigt Forræderi midt under sin hæderfulde Bane. Jan-Mayen blev opdaget 1611. I Aaret l6I6 besejlede