Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
476 Havet. Bassin det uhyre Stræde, som han antog for en Bugt og som i Overeensstemmelse hermed erholdt Navn af Baffinsbugteu. Den russiske Capitain Gering, der var fodt i Horsens, fandt 172 i det Stræde, der i Atlanterhavets nordligste Deel adskiller Asien fra Amerika, og trængte 1741 igjenuem det ind i Jishavet, hvor hans Skib imidlertid strandede og han selv dode af Skjorbug, medens det dog lykkedes hans Mandskab paa et sammentømret Farten at redde sig til Kamtschatka. Fra Landsiden uanede Pelshandleren Hearue 177l for forste Gang Polarhavet ved Mundingen af Kobberminefloden, og Mackensie kom ni Aar senere til det samme Hav ved at folge den store, efter ham benævnte Strom. Efter de store napoleonske Krige vaaguede Iveren for Opdagelser i disse nordlige Egne paany, og en lang Række Expeditioner, der aatmedes i 1818 med John Ross's Reise til Bufsinsbugten, ere siden denne Tid fnlgte oveupaa hinanden med korte Mellemrum. Parry fandt 1819 Laucastersund og Melvilleoen og uanede senere endog Nord for den 82de Bredegrad. 1845 asgik Sir John Franklin med Skibene „Erebus" og „Terror" for at opsoge den nordvestlige Gjennemfart, men forsvandt sporløst, indtil det l853 lykkedes Or. Raö paa en Landexpedition at ind- samle de forste Efterretninger og 1859 Capitain Mac-Clintock at tilvejebringe Vished om hans sørgelige Skjæbne. Mac-Clnre var- den Første, som beviste Tilstedeværelsen af en Nordvestpassage, idet han 1852 med „Jnvestigator" fra Beringsstrædet trængte Nord om Amerika til Atlanterhavet. Det sydlige Polarhav har forholdsviis været Gjenstaud for langt færre Opdagelsesreiser end det nordlige. Franskmanden Ker- gnelen sandt 1772 en D, som han antog for Begyndelsen af et stort Fastland. For at undersøge dette nkjendte Land foretog Ca- pitain Cvok (1772—75) sin anden Reise, men stødte næsten over- alt paa mægtige Jismasser, der spærrede ham Veien, saa at han kun paa et enkelt Punkt naaede ned til den 71de Bredegrad uden dog engang der at træffe Land. I Aaret 1822 lykkedes det Sæl- hundefangeren Weddell at trænge frem i Jishavet til ttoget hiin- sides den 74de Bredegrad og saaledes at komme Sydpolen tre Grader narmere, eild den store Cook havde formaaet. Englænderen