Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

478 Havet. fladerne er meget forskjellig, den kan stige til 45 Fod men udgjor, i Reglen dog knn 20—24 Fod, af hvilke naturlig den sorholdsviis mindste Deel rager op over Vandet. Jismarkernes Udseende er iovrigt meget forskjelligt, idet de snart vise sig som et Chaos af større og mindre Jisflager, der ere kastede i en vild Uorden imellem hinanden, snart som en jævn og uafbrudt Flade, paa hvilken de fremragende Kanter imellem de sammenfrosne Jisstykker ligesom danne en rudet eller mosaikagtig Tegning, snart endelig som et bølgende Land med afrundede Hoie eller lave Bjerge. Scoresby har oftere havt Lejlighed til at iagttage, hvorledes Ilsdannelsen ganer for sig i det aabne Hav. Det sorste Tegn paa, at Havet vil fryse til, er en utallig Mængde smaa Jiskrystaller, der svomme om i Vandskorpen og meddele denne et Udseende, som om der flod Snee i den uden at smelte. Saasnart den egentlige Tilfrysning begynder, ophorer al Bevægelse af Vandet, og Havet bliver strax ligesaa roligt, som om det var bedækket med Olie. De. smaa Jisuaale og Krystaller, der svømme i Vandskorpen, fryse forst sammen enkeltviis, derpaa i storre Mængder og tilstdst overalt, saa at de til Slutning danne en stor sammenhængende Jisflade, der senere efterhaanden voxer mere og mere i Tykkelse nedenfra. Det Vand, man erholder ved at smelte Havns, er ikke salt men fersk. Nu ar en Saltopløsning som Havvandet nemlig fryser til Jis, er det altid kun Vandet alene, der antager den faste Form, hvorimod Saltet bliver tilbage og gjor den tiloversværende Deel af Oplosningen endnu mere saltholdig. Naar man vil have Vand til Drikke eller til Kjokkendrug, behover man derfor kun at smelte et i fersk Band afskyllet Stykke Havns. Der forekommer imid- lertid ogsaa saltholdig Jis, der fljelner-sig fra den ferske, som er klar og blaagronlig, ved sin Mangel paa Gjeunemsigtighed og skin- nende hvide Farve. Saltholdigheden skyldes det Havvand, der er bleven indesluttet i Isens sine Mellemrum eller Porer og senere stivnet der. Scoresby morede sig ofte i sine ledige Meblikke med at ndskjære bræudeglasformede Liudser as Isen og dermed at tænde Ild paa Krudt eller paa stue Matrosers Piber til disse udannede Folks store Forbauselse. De uhyre Jisflader, der danne sig under de nordligste Brede-