Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Havet. 479 grader, drive efterhaanden ved Indflydelsen as Vind og Strøm mod Syd og brydes tilsidst i storre eller mindre Stykker ved Bol- gernes Magt. Naar den itubrudte Jis imidlertid skrues sammen af ny Driviis, skyde de enkelte Stykker sig ofte med Randene op over hinanden og fryse sammen med hinanden i denne Stilling. Der danner sig da paa denne Maade en Mængde fremragende Hoider, som de engelske Søfolk kaldte Hummooks og som med- dele Polarisen et hoist ejendommeligt og ujævnt Udseende. Jis- stykkerne optaarne sig undertiden til en Høide af 50 Fod eller mere og gruppere sig ofte i de forunderligste Former og sælsomste Skikkelser. Naar Isen om Foraaret begynder at bryde op, smelte de tyn- dere Jismasser, der holde de storre og sværere Blokke sammenfrosne til udstrakte Flader, forst, og der daniler sig da -aalme Rnm imellem de enkelte Jisflager, som Bølgegangen og Strømningerne i Havet hurtig skille fra hinanden, saa at de indefrosne Skibe pludseligt befries og sættes istand til at slippe bort. En eneste rolig Dag er imidlertid ofte nok til paany at samle de adsplittede Jisflager, der skure og trykke sig imod hinanden med en uhyggelig knasende eller pibende Lyd, som Søfolkene pleie at sammenligne med nyfødte Hundehvalpes Klynkeu. Naar et Skib er indesluttet i drivende Jismasser (Fig. 7!'), seer man undertiden mærkværdige Bevægelser foregaae iblandt disse. Skibe, der troede sig aldeles fast indeklemte, ere flere Gange i Lobet af nogle faa Timer blevue dreiede heelt rundt, og to Skibe, der sad indesluttede i kort Afstand fra hinanden, fjernede sig engaug flere Miil fra hinanden, uden at det var muligt at see den mindste Forandring i den dem omgivende Jis. I enkelte Tilfælde ere Skibe af Drivisen sorte lange Strækninger bort fra deres oprindelige Vei og Retning. I Aaret 1777 drev saaledes det hollandske Skib Bilhelmiue tilligemed ui andre Hvalfangerfartoier paa denne Maade fra den 80de Bredegrad heelt ned til Kysten af Island under den 62de Grad. Paa denne frygtelige Tour blev alle Skibene, det ene efter det andet, knuste imellem Iisflagerne, flere end 200 Mennesker omkom, og det lykkedes knn nogle faa at redde sig iland til den nærmeste Kyst.