Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
480
Havet.
Paa en Expedition, der havde til Formaal at opsøge John
Franklin, blev Lieutenaut de Haven indesluttet af Isen i Welling-
tonstrædet. I de ni Maaneder, som Fangenskabet varede, drev han
imidlertid ikke mindre end 250 Miil imod Syd. Skibet „Reso-
lute", som Capitain Kellet maatte efterlade indefrosset i. en Jis-
mark af en uhyre Udstrækning, fortes ligeledes paa denne Maade
flere hundrede Miil bort i sydlig Retning.
Jismasserne i Polarhavet opstaae ikke alene ved Havvandets
Frysning men hidrøre tildeels ogsaa fra de Gletschere, der findes
paa Kysterne af de forskjellige Oer og Fastlandsstrækninger, som
Jishavet beskyller. Paa nogle as disse Kyster smelter den ved Ned-
slag af Snee dannede Jis idetmindste deelviis bort i den korte
Sommertid lige ved Havbredden men holder sig uforandret paa
Bjergene i en ringe. Hende over Havet; päa andre er Varmen om
Sommeren ikke engang stærk nok til at smelte Isen paa de lavest-
liggeude Steder, men deuue bliver hele Aaret om liggende uden at
sviude kjeudeligt ved Toeuiug. Paa deuue Maade vilde der imid-
lertid i Anrettes Lob ophobe sig uhyre Jismasser paa Polarhavets
Kyster, hvis Isen ikke efterhaanden, som den dannedes, skjod sig ud
i Havet og der ved Tyngden eller Bolgernes Indflydelse brækkedes
af i storre eller mindre Stykker, som Bittden og Strømmen- derpaa
fore bort i den ene eller den anden Retning. Polarlandene ere
saaledes Sædet for en særdeles virksom Gletscherproces, ved hvilken
de af Sneen dannede Jismasser bestandig gjennem Dale og Jnd-
sænkninger skride ud i Havets Bugter og Fjorde, hvor deres for-
reste Deel, naar Havbunden skraaner jævnt nedad, efterhaanden
river sig los og danner Jisbjerge. Munder Gletscheren derimod
ud ved en steil Kyst, kalver den, det vil sige den styrter med et
vældigt Tordenbrag over Skrænten ned i Havet, hvor den knuses
i mindre Stykker, den saakaldte Kalviis, nden at danne egentlige
Bjerge. Prospektet Fig. 80 fremstiller den saakaldte Englænderbugt
paa Spitsbergen, i hvilken Indlandsisen, som det af Afbildningen
vil sees, bestandig flyder sig ud i Havet gjennem Lavningerne mellem
Fjeldene.
Capitain Scoresby antager, at Drivisen, som opfylder Baf-
finsbngten, knn for en ringe Deel hidrører fra Havet selv men