Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
480 Havet. Paa en Expedition, der havde til Formaal at opsøge John Franklin, blev Lieutenaut de Haven indesluttet af Isen i Welling- tonstrædet. I de ni Maaneder, som Fangenskabet varede, drev han imidlertid ikke mindre end 250 Miil imod Syd. Skibet „Reso- lute", som Capitain Kellet maatte efterlade indefrosset i. en Jis- mark af en uhyre Udstrækning, fortes ligeledes paa denne Maade flere hundrede Miil bort i sydlig Retning. Jismasserne i Polarhavet opstaae ikke alene ved Havvandets Frysning men hidrøre tildeels ogsaa fra de Gletschere, der findes paa Kysterne af de forskjellige Oer og Fastlandsstrækninger, som Jishavet beskyller. Paa nogle as disse Kyster smelter den ved Ned- slag af Snee dannede Jis idetmindste deelviis bort i den korte Sommertid lige ved Havbredden men holder sig uforandret paa Bjergene i en ringe. Hende over Havet; päa andre er Varmen om Sommeren ikke engang stærk nok til at smelte Isen paa de lavest- liggeude Steder, men deuue bliver hele Aaret om liggende uden at sviude kjeudeligt ved Toeuiug. Paa deuue Maade vilde der imid- lertid i Anrettes Lob ophobe sig uhyre Jismasser paa Polarhavets Kyster, hvis Isen ikke efterhaanden, som den dannedes, skjod sig ud i Havet og der ved Tyngden eller Bolgernes Indflydelse brækkedes af i storre eller mindre Stykker, som Bittden og Strømmen- derpaa fore bort i den ene eller den anden Retning. Polarlandene ere saaledes Sædet for en særdeles virksom Gletscherproces, ved hvilken de af Sneen dannede Jismasser bestandig gjennem Dale og Jnd- sænkninger skride ud i Havets Bugter og Fjorde, hvor deres for- reste Deel, naar Havbunden skraaner jævnt nedad, efterhaanden river sig los og danner Jisbjerge. Munder Gletscheren derimod ud ved en steil Kyst, kalver den, det vil sige den styrter med et vældigt Tordenbrag over Skrænten ned i Havet, hvor den knuses i mindre Stykker, den saakaldte Kalviis, nden at danne egentlige Bjerge. Prospektet Fig. 80 fremstiller den saakaldte Englænderbugt paa Spitsbergen, i hvilken Indlandsisen, som det af Afbildningen vil sees, bestandig flyder sig ud i Havet gjennem Lavningerne mellem Fjeldene. Capitain Scoresby antager, at Drivisen, som opfylder Baf- finsbngten, knn for en ringe Deel hidrører fra Havet selv men