Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordklodens Form og Størrelse.
43
forskjellige Stadier, af hvilke der snart gaaer 500, snart 600, snart
1111 paa en Grad. Nogle af de græske Forfattere anslaaer Jord-
klodens Omkreds til 300000, andre til 400000 og atter andre til
250000 Stadier, men trods omhyggelige Forskninger af nyere
Geographer veed man dog endnu ikke Uogetsomhelst bestemt om
Betydningen af disse Oldtidsangivelser. Det eneste, man er be-
rettiget til at slutte deraf, er egentlig blot dm Kjettdsgjermng, at
de gamle Grækere allerede i Oldtiden besad m temmelig uatlirtro
Forestilling om Jordklodens Form og Størrelse.
Da Posidomus saaledes til Exempel havde lagt Mærke til,
at Stjernebilledet Canopea paa Rhodus viste sig lige i Horizontell,
men derimod i Alexandria saaes stagende erl Otteogfyrretyvende-
deel af en Cirkel over Horizonteu, sluttede hatt naturligt deraf, at
Rhodus ogsaa laae i en Afftnud af en Otteogfyrretyvendedcel af
en Cirkel fra Alexandria, og søgte derpaa med denne Observation
som Udgangspunkt at udfinde Længden af en Jordklodemeridian
eller Jordklodestorcirkel. Posidonius's Resultat var imidlertid falsk,
da hans Forudsætning, at disse to Steder begge luae i den samme
Meridian, ikke var rigtig.
Eratostbenes kom allerede Sandheden noget nærmere. Han
vidste, at naar Solen paa Sommersolhvervstldspunktet gik igjennem
Syettes Meridian, levnede deri aldeles ikke ttogmsomhelst Skygge
i Bunden af Brmidette der, hvorimod den paa det samme Tids-
punkt i Alexandria passerede Meridianen i en Afstand af 7 Grader
og 12 Minuter fra Zenith. En Stok, der her var stillet lodret
i Midtpunktet af en overskaareu Huulkugle, kastede fremdeles om
Middagen sin Skygge over en Halvtredsindstyvendedeel af en Cirkel.
Heraf sluttede Eratosthenes nu atter, at de 5000 Stadier, der sor-
meentlig udgjorde Afstanden mellem Syene og Alexandria, netop
lige svarede til en Halvtredsindstyvendedeel af en Meridiancirkel,
og at den hele Længde af en Meridian altsaa belob^sig til 50
Gauge 5000 eller med andre Ord til 250000 Stadier. Beregnes
nu Stadien til 540 Fod, vilde denne Længde igjen svare til 5625
Mile, et Resultat, der nærmer sig meget de k400 Mile, til hvilke
man i vore Dage har beregnet Jordklodens Omkreds eller Længden
af en Jordklodemcridian. Da Syene og Alexandria imidlertid