Jordkloden Efter Syndfloden 1869

42 Jordklodens Form og Størrelse. Et andet Beviis for Jordklodens runde Form haves i visse Phænomener, som Betragtningen af Stjernerne paa forftjellige Steder af Jordklodens Overflade frembyder. Naar man nemlig fra Mvator bevæger sig op imod Nord, seer man saaledes Polar- stjernen stige hoiere og hoiere op paa Himlen, medens de sydlige Stjernebilleder, det ene efter det andet, forsvinde for Diet. Gaaer man omvendt mod Syd, seer man derimod bestandig nye Stjerner træde frem over den sydlige Horizont, medens de paa den nordlige Deel af Himlen staaeirde Stjerner efterhaauden ligesom gaae ued og tilsidst aldeles forsvinde under Horizonten. Dette viser os tyde- ligt, at Meridianen, det vil sige en fra Nordpolen til Sydpolen omkring Jorden gaaende Cirkel, ikke er en paa en jævn Flade forlobende lige Lime, men derimod aabeubart krummer sig bue- sormigt imellem de to Poler. Lad os fremdeles antage, at der paa et vist givet Tidspunkt indtræder en fra flere fjernt fra hinanden beliggende Steder samtidigt synlig Maaneformorkelse. Iagttages den da Kl. 10 om Aftenen i Paris, vil Klokken derimod omtrent være 11, naar den sees i Wien. Solen staaer altsaa en Time tidligere op i Wien end i Paris, en Kjendsgjerning, hvoraf det tydeligt fremgaaer, at Jord- klodens Overflade krummer sig i Retningen fra Ast til Vest. Det er endelig ogsaa en charakteristisk Kjendsgjerning, at den Skygge, som Jorden ved en Maaneformorkelse kaster paa siu Bi- planets oplyste Skive, tydeligt frembyder eu ruud Form og saa- ledes naturligt viser, at selve det Himmellegeme, der frembringer Skyggen, ogsaa maa have en rund Form. Ligesom alle de øvrige Himmellegemer, vi ere istand til at iagttage, udmærker altsaa Jorden sig ogsaa ved en sphærifk, kuglerund Form. Flere af de græske Philosopher, der allerede besad en vis Forestilling om vor Klodes ydre Skikkelse og Form, forsøgte ogsaa at beregne dens Størrelse. Aristoteles siger saaledes etsteds, at Omkredseu af Jorden belober sig til 400,000 Stadier. Et rundt Tal som dette rober tilstrækkeligt, at der her ikke er Tale om nøjagtige mathematiske Beregninger men kim om en los, tilnær - melsesviis Angivelse. Vi vide desuden heller ikke, af hvilken Art de Stadier ere, som Aristoteles omtaler; man kjeuder nemlig flere