Jordklodens Form og Størrelse.
41
Besinder man sig ved Kysten af Havet og seer et Skib nærme
sig Land, er det altid Spidsen af Masterne, man forst kan orne;
derpaa vise Seilene sig, og til Slutning træder ogsaa hele Skroget
af Skibet tydeligt frem, saaledes som det vil sees paa den neden-
staaende Figur 5. Naar Skibet saaledes kun Stykke for Stykke
kommer tilsyue for en paa Kysten staaende Iagttagers Blik, da er
det aabeubart kun, fordi dets Lei gaaer henover en afrundet
Overflade.
Det her antydede Phamomen lader sig endogsaa iagttage paa
Indsoer af en betydeligere Størrelse som f. Ex. Bodensoen. Fra
Dækket af den Dampbaad, der gaaer over denne saa maleriske
Indso, seer man ved Hjælp af en Kikkert efterhaanden de smaa
Fiskerbaade ligesom dukke op af Vaudet ved deus modsatte Bred, det
vil sige ved Fodeu af de hoie Bjerge, der hæve sig laugs med
dens smukke Kyst.
Grændseliuien, hvor Himmel og Hav for en paa Strand-
bredden staaende Iagttagers Blik ligesom synes at smelte sammen
eller, som den sædvaulig kaldes, den tilsyueladettde Horizont, rykker
naturlig i samme Forhold længere og længere bort, som Iagt-
tagerens Standpunkt bliver høiere, da Grændselinien netop befinder
Figur 5.
sig der, hvor den fra Iagttagerens Vie udgaaende Synslinie be-
rører Jordklodens Kugleflade. Et Fyrtaarn er derfor ogsaa altid
synlig i en saameget desto større Afstand, som det selv er hoiere.
Er det til Exempel 300 Fod hoit, sees dets Lys saaledes allerede
i en Afstand af ikke mindre end fire til fem Miil.