Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

40 Jordklodens Form og Størrelse, der ligger midt paa en Slette, eller endnu bedre i Masten paa et Skib, saa viser den store Udstrækning, man da har for L)ie, sig nærmest som en kredsruud Flade, langs Randene af hvilken Himmelhvælvingen ligesom synes at hvile paa Jorden. I mange Aarhnndreder forestillede man sig derfor i Virkeligheden ogsaa Jorden som en Slags uhyre Slette, det vil sige som en flad, horizontalt udbredt Masse, og det var forst efter en heel Række vejende Slægtfolgers uafbrudte Forskninger, at man omsider fik Mnene op for det anforte Sandsebedrag og, idet man med Tænk- ningens Blik betragtede Forholdet fra et rent abstrakt Synspunkt, lærte at opfatte Jorden som en i det store Verdensrum uophørligt kredsende Klode. Et klart og praktisk Beviis for vor Planets kuglerunde Form leverede de dristige Sofarende, som ved bestandig at styre lige fremad eller dog idetmindste i een og samme Hovedretning seilede Jorden rundt paa deres Skibe og saaledes tilsidst kom tilbage til deres forste Udgangspunkt. Den beromte Magellan var den forste, som udforte en fuld- stændig Verdensomsejling. I September Maaned 1519 afgik han fra Portugals Kyst, og Aaret derefter opdagede hau allerede det Stræde, som adskiller Sydspidsen af Amerika fra Jldlaudet og endnu den Dag idag bærer hans Navn. Senere opdagede han derpaa de philippinske Der, hvor han faldt i en Kamp med de Indfødte. Hans Næst- kommanderende fortsatte imidlertid Expeditionen og naaede tilsidst igjen Europa efter bestandig at have styret i vestlig Retning. Hvis Jorden derimod havde været en uafbrudt Flade, vilde en saadan Tilbagevenden til Udgangspunktet naturligvris have været en Umu- lighed. Det er ikke vanskeligt at anføre endnu flere Beviser for, at Jorden er rund. Naar man saaledes, for at nævne et af de meest bekjendte, i en flad Egn nærmer sig en By, er det Forste, man seer af denne, Spidsen af Kirketaarnet, derefter selve Kir- kens Tag og endelig tilsidst de lavere Bygninger. Dette viser aabenbart, at man ved at bevæge sig heuimod Byen følger en bnet Linie, men ikke bestandig besinder sig i samme plane Flade som det Sted, man nærmer sig til.