Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Havet. 487 lysende Stjerne ved en magisk Lysudstraaling as en ikke mindre imponerende Natur. Polarnattens mørke Himmel glimrer og funkler navnlig meget oste as et flammende Lys, der efter hver as de to Poler benævnes Nordlys eller Sydlys (Fig. 83). Phæ- nomenet begynder sædvanlig med, at Himlen antager en morkere Farve, der i de nordlige Polaregne opnaaer sin største Intensitet mod Nord, hvor der ligesom viser sig et sort skyet Parti tvers over Himlen. Paa Grændsen af dette mørke Afnit danner der sig der- paa en lysende Bue, der hæver sig til forfljellig Høide over den nordlige Horizont og udsender funklende Straaler, der pludselig kunne skyde op til store Hoider paa Himlen; undertiden gaae Straalerne endog Syd for Zenith og lobe da sammen i eet Punkt, der sees omgivet af en stærk Lysglands og kaldes Kronen. Der viser sig ogsaa undertiden formløse Glimt, der lobe i samme Ret- ning som Straalerne, eller skyformede Masser, der blive lysende, uaar de komme ind i Straalerne. Polarlysets Farue er snart ganske hvidt, snart spillende i mangehaande Nuancer, as hvilke dog Rodt og Guult ere de hyppigste. Phænomenet viser sig aldrig paa en ganske klar Himlen, men er dog saa gjennemsigtigt, at man kan see de større Stjerner igjennem det, ja endog igjennem det tilsyneladende meget morke Rum under den lysende Bue. Den samme Længde, som Natten om Vinteren har i Polar- egnene, udmærker til Gjengjæld Dagen om Sommeren. Jo mere man nærmer sig Nordpolen, desto flere Dage, Uger og Maaneder vedbliver Solen at holde sig over Horizonten, og ved selve Jord- axens Endepunkter vil der selvfølgelig altid skifteviis være uafbrudt Dag i 6 Maaneder og uafbrudt Nat i ligesaa lang en Tid. Under selve Polarkredsen staaer Solen ved Sommersolhverv lige i Hori- zonten ved Midnat, og efterhaanden som man rykker nærmere til Polen, stiger den derpaa hoiere, saa at den tilsidst ved Polen selv bevæger sig rundt parallelt med Horizonten og staaer lige hoit om Middagen og ved Midnat. De lange Dage udove ett lignende Virkning paa mange Dyr som de lange Nætter. Lord Dufferin fortæller i sine „Breve fra Polaregnene", at en Hane, som han havde med paa Skibet, viste sig mere og mere forstyrret, jo længere han kom mod Nord og jo