Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

488 Havet. kortere Nætterne derfor blev. Den sov sjelden mere end fem Mi- nuter ad Gangen uden at vaagne i en hen Grad af nervos Spæn- ding, som om den frygtede for, at den skulde sove over sig og glemme at hilse Dagens Frembrud med sit Gal. Da Skibet havde passeret Polargrændsen og det bestandig var Dag, gik det stakkels Dyr fuldstændig fra Coucepterne og heusank i en Slags sygelig Tilstand. Der udviklede sig lidt ester lidt en Slags Feber- delirier, under hvilke den ideligt galede, som om den befandt sig i sit landlige Hjem midt iblandt sine lydige og underdanige Un- dersaatter af det svagere Kjon. Tilsidst flot den en skjon Dag i Vildelse overbord og fandt sin Dod i Bølgerne. Det er navnlig Egnene om Nordpolen, de arktiske Egne, der i Tidernes Lob jævnlig have været Gjenstand for en Mæugde forskjellige Expeditioner, der deels vare udsendte for Robbe- og Hvalfiskefangstens Skyld, deels havde Opdagelsen as en nord- vestlig Gjennemfart til det stille Hav til Formaal, hvorimod Egnene ved Sydpolen, de saakaldte antarktiske Egne, der hverken i den ene eller den anden Retning udmærke sig ved Forhold, der ere istand til at udove nogen Tiltrækning paa den menneskelige Fore- tagelsesaaud, endnu kun have været forholdsviis lidet desogte. Til Trods for de mange Opdagelsesrejser, der lige siden Be- gyndelsen af det sextende Aarhundrede med kortere eller længere Mellemrum ere blevne foretagne til Polaregnene Nord for Amerika, er det i Hovedsagen bog endnn knn et overfladisk og ufuldstændigt Kjendskab, vi for Tiden besidde til disse saa ode og ugjæstmilde Lande. De nhyre Masser af Snee og Jis, der den storsle Deel af Aaret og paa mange Steder om Sommeren med bedække Landenes Kyster og opfylde Snude og Bugter, gjore de geogra- phiske Undersøgelser overordentlig vanskelige under disse hoie Breder og foranledige ofte betydelige Fejltagelser. Paa sin forste Reise til Baffinsbugten i 1818 antog John Ross saaledes Lancasterstrædet, der danner den nordligste Gjennemgang til Jishavet, for at være lukket imod Vest as en Bjergkjæde, som han kaldte Crookerbjergeue. Det Urigtige i denne Antagelse blev imidlertid allerede Aaret efter paaviist af Capitain Parry, der seilede heelt igjennem Strædet og trængte ind i Havet paa den anden Side. Ross mistede paa