Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
502
Havet.
evige Snee begynder langt tidligere ved Sydpolen end ved Nord-
polen, og under 60 Graders sydlig Brede, en Beliggenhed der i
Europa svarer til Christianias, er Kysten allerede selv om Som-
meren stadig omgiven med et saa bredt Jisbelte, at man paa de
fleste Steder ikke har været istand til at uaae Land. Egnene rundt
omkring Sydpolen ere derfor bestandig dækkede af en mægtig sam-
menhængende Jismasse, der aldrig toer op og sandsynlig strækker
sig 200—250 Mile i alle Retninger fra Jordaxens sydlige Ende-
punkt. Flere Omstændigheder tyde imidlertid hen paa, at denne
uhyre Jisflorpe er formindsket endeel siden 1774, det vil sige siden
Cooks Reise til det antarktiske Hav.
Deu forste Sofarende, som beseilede det sydlige Polarhav, var
den hollandske Capitaiu Theodor de Gheritk, hvis Skib horte til
den af Simon de Cordes anførte Flaade, der var bestemt til
Ostindien. En Storm, der i Januar 1600 overfaldt denne Flaade,
adsplittede imidlertid Skibene og drev Capitain Gheritk bort fra
hans Cours heelt ned til den 64de Bredegrad, hvor han saae
Kysten as et hoit bjergfuldt Land, der lignede Norge og var be-
dækket med Snee. Beretningen om denne Opdagelse blev imid-
lertid overalt modtagen med Tvivl og Vantro, der forst forsvandt,
da Smith i 1819 fandt Syd-Shetlandsøerne under den 62de
Bredegrad.
Det vgr ikke destomindre i de tidligere Aarhnndreder en gjængse
Tro, at der i den sydligste Deel af det antarktiske Hav maatte
existere et "stort, Sydpolen omgivende Fastland, der skulde danne
en naturlig Modvægt mod de betydelige Landmasser i den nord-
lige Deel af den modsatte Halvkugle, og man finder ogsaa et saa-
dant under Betegnelsen Isrra austra1i8 inoo^nita angivet paa
Mercators Kort fra Midten af det forrige Aarhundrede. For ut
opsøge dette ukjendte Land foretog den beromre Capitain Cook sin
anden Reise (1772—75), men han stødte næsten overalt paa mæg-
tige Jismasser og kom idetheletaget ikke synderlig sydligere end til
den 60de Grad. Paa et enkelt Sted nemede han dog noget paa
den anden Side af den 71de Bredegrad, men ogsaa der uden at
finde Land. Cook vedblev desuagtet selv at være overbeviist om
Tilværelsen af et Fastlaud ved Sydpolen. „Jeg troer fuldt og