Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
502 Havet. evige Snee begynder langt tidligere ved Sydpolen end ved Nord- polen, og under 60 Graders sydlig Brede, en Beliggenhed der i Europa svarer til Christianias, er Kysten allerede selv om Som- meren stadig omgiven med et saa bredt Jisbelte, at man paa de fleste Steder ikke har været istand til at uaae Land. Egnene rundt omkring Sydpolen ere derfor bestandig dækkede af en mægtig sam- menhængende Jismasse, der aldrig toer op og sandsynlig strækker sig 200—250 Mile i alle Retninger fra Jordaxens sydlige Ende- punkt. Flere Omstændigheder tyde imidlertid hen paa, at denne uhyre Jisflorpe er formindsket endeel siden 1774, det vil sige siden Cooks Reise til det antarktiske Hav. Deu forste Sofarende, som beseilede det sydlige Polarhav, var den hollandske Capitaiu Theodor de Gheritk, hvis Skib horte til den af Simon de Cordes anførte Flaade, der var bestemt til Ostindien. En Storm, der i Januar 1600 overfaldt denne Flaade, adsplittede imidlertid Skibene og drev Capitain Gheritk bort fra hans Cours heelt ned til den 64de Bredegrad, hvor han saae Kysten as et hoit bjergfuldt Land, der lignede Norge og var be- dækket med Snee. Beretningen om denne Opdagelse blev imid- lertid overalt modtagen med Tvivl og Vantro, der forst forsvandt, da Smith i 1819 fandt Syd-Shetlandsøerne under den 62de Bredegrad. Det vgr ikke destomindre i de tidligere Aarhnndreder en gjængse Tro, at der i den sydligste Deel af det antarktiske Hav maatte existere et "stort, Sydpolen omgivende Fastland, der skulde danne en naturlig Modvægt mod de betydelige Landmasser i den nord- lige Deel af den modsatte Halvkugle, og man finder ogsaa et saa- dant under Betegnelsen Isrra austra1i8 inoo^nita angivet paa Mercators Kort fra Midten af det forrige Aarhundrede. For ut opsøge dette ukjendte Land foretog den beromre Capitain Cook sin anden Reise (1772—75), men han stødte næsten overalt paa mæg- tige Jismasser og kom idetheletaget ikke synderlig sydligere end til den 60de Grad. Paa et enkelt Sted nemede han dog noget paa den anden Side af den 71de Bredegrad, men ogsaa der uden at finde Land. Cook vedblev desuagtet selv at være overbeviist om Tilværelsen af et Fastlaud ved Sydpolen. „Jeg troer fuldt og