Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Havet. 503 fast, siger han saaledes i sin Rejsebeskrivelse, at der i Retningen af Sydpolen maa findes et Land af betydelig Udstrækning, fra hvilket de uhyre Jismasser, der opfylde det sydlige Jishav, have deres Oprindese. Det er imidlertid rimeligt, at den største Deel af dette ubekjendte Land ligger indenfor Polarkredsen, hvor Havet næsten overalt er fuldkommen useilbart paa Grund af Jis, og hvor det er forbundet med saa frygtelige Farer at trænge frem, at det omtalte Land neppe nogensinde vil blive betraadt af nogen Men- nefkefod. Den tykke Taage, de hyppige Sneestorme og den frygte- lige Kulde gjore Sejladsen i disse Farvande ligesaa farlig som besværlig, og det derliggende Land besidder overhovedet kun ringe Tillokkelseskraft, da det sikkert overalt er bedækket med evig Jis og Snee". Trods Cooks afskrækkende Beskrivelse har der dog senere fundet flere Expeditioner Sted til det antarktiske Hav, og mange af disse ere tillige naaede betydeligt længere imod Syd end deres berømte Forgjænger. Weddell fandt 1822 endnu ved den 74de Bredegrad Havet aabent og iisfrit og havde saaledes let kunnet fortsætte sin Reise endnu videre i sydlig Retning, men da Aarstiden allerede var rykket langt frem og Biemedet for hans Expedition var rent merkantilt, styrede han atter mod Nord. Opdagelsen af flere Der og Kyststrækninger j det sydlige Jishav og Beretningen om Weddells Reise vakte paany Interessen for de gaadesulde Lande ved Sydpolen og foranledigede omtrent samtidig Afsendelsen af tre forskjellige Expeditioner fra Frankrig, Nordamerika og England. Dumont d'Urville, der senere omkom paa en saa frygtelig Maade ved Branden paa Versaillesbanen i 1842, afseilede den 9de Januar fra Magelhaensstrædet med de to Corvetter „Astrolabe" og „Zslee". Han havde som Weddell ventet at finde Havet aabent, naar den forste Jisskranke var passeret, men Haabet flog feil, idet Drivisen tvertimod viste sig mere og mere sammeupakket og uigjen- nemtræugelig, jo længere han kom frem. Isen i det sydlige Po- larhav opfylder ikke som i de nordlige Polaregne en Mængde Stræder, Sunde og Bugter men danner som ovenfor omtalt et ofte flere Miil bredt Belte udenom Landenes Kyster. Fra disse