Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

504 Havet. fores den efterhaanden under Indflydelsen af Vind og Strom som udstrakte Jismarker eller Flaader af mægtige Jisbjerge imod Nord, hvor man kan træffe dem i Hoide med Cap Horn ja selv under den 35te Bredegrad. Bryder Isen tilfældigt op i en stor Ud- strækning og splittes den derpaa stærkt af Storme, kan man derfor som Weddell finde Havet aabent langt imod Syd, medens det maaskee næste Aar allerede tidligt spærres fuldstændig og hindrer enhver Fremtrængen. De to franske Skibe bleve flere Gange indesluttede i Isen, som ved nordlig Vind skruede sig sammen paa alle Sider om dem men, hver Gang det blæste fra Syd, atter skilte sig ad og aabnede Havet for dem. Ved flere Lejligheder blev d'Urville nodt til at benytte sit Skib som en Væder og lade det med fuld Fart lobe lige mod den Ils, der omgav det, for paa denne Maade at bryde det en Vei gjennem de udstrakte Jismasser. Syd for Syd-Orkneyoerne opdagede d'Urville i 1838 en omtrent 50 Miil lang Kyststrækning, som han kaldte Louis- Philippes- og Joinv illes Land. Kysten var paa mange Steder næsten 2500 Fod hot og bedækket med uhure Gletschere, hvis Jismasser i Lavningerne mellem Fjeldene skjod sig ud i Havet. Ross overbeviste sig nogle Aar efter om, at det omtalte Land kun var en O, og at det besad flere Bjergtoppe af en betydelig Hoide som Mount Penny og Haodington, der ere mellem 6 og 7000 Fod hoie. Da d'Urvilles Besætning var stærkt medtaget af Sygdom og Austrængelser, vendte han imidlertid kort efter tilbage til en Havn paa Kysten af Chili, hvorfra han i Begyndelsen af Aaret 1839 atter stak i Soen paa en ny Opdagelsesrejse. Denne Gaug styrede han i den modsatte Retning og fandt da under Polarkredsen et ukjeudt Land, som han kaldte Adolie- landet Den hoie og stelle Kyst var langs sit hele Forlob om- givet af udstrakte Jismarker og svømmende Jisbjerge af en kæmpe- mæssig Størrelse. Dumont d'Urville styrede ikke destomiudre uden Betænkning ind i de snevre Aabuinger mellem Jismasserne, der ofte indesluttede Skibene saa tæt, at man hvert Meblik maatte frygte for at see dem knuste under Trykket af de hoit optaarnede Masser. „De steile Jisvcrgge fortæller Dumont d'Urville i sin