Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
50 Jordklodens Form og Størrelse. Har man nu saaledes forst ved astronomisk Observation be- stemt Vreden af to i den summe Meridian beliggende Punkter og derpaa sammenholder den ved mathematisk Beregning fundne Af- stand med Meridianstykkets Gradeantal, kan man altsaa ogsaa let udregne Længden af en Meridiangrad paa det paagjcrldende Sted. Lad os til Ep. antage, at de to Endepunkter hvert især ligge under en Brede af henholdsviis 48 Grader 10 Minutter og 51 Grader 25 Minutter, og at Afstanden imellem dem, der altsaa paa Meri- dianbuen udgjor Grad, ved Snellius's Methode er funden at belobe sig til 48§ Miil; det vil da saa ved en simpel Division vise sig, at en Grad netop er 15 Miil lang. Det var-altsaa som sagt ved at gane frem paa den herbestrevne Maade, at Snellins søgte at bestemme Længden af en Grad og derved kom til det Resultat, at den udgjorde 55020 Toiser eller omtrent 13E Miil. Kort Tid efter erholdt Englænderen Richard Norwood ved umiddelbar Maaliug af Meridianbuen imellem London og Jork en Længde for Graden af lidt over 14^ Miil, et Resultat, der i mathematisk Nøjagtighed staaer Virkeligheden meget nærmere end den hollandske Astronoms. I Aaret 1665 blev imidlertid det franske Videnskabernes Aka- demi stiftet af Ludvig den Fjortende, og dets Grundlæggelse faldt som bekjendt sammen med en hidtil aldeles ukjendt livlig Be- vægelse i den videnskabelige Verden ligesom ogsaa med et kraftigt Opsving af den franske Litteratur overhovedet. Af alle de mange IEmner, der dengang beskjaftigede Publikum, var der naturlig ikke noget, der mere tiltrak sig det nyskabte lærde Selskabs Opmærksom- hed end netop Sporgsmaalet om Jordens Form og Størrelse. Medlemmerne af det uye Akademi ausaae det ligefrem næsten som en JEressag at hæve enhver Tvivl eller Uvished med Hensyn til vor Klodes Omfang og Dimensioner. De overdrog derfor en af deres egen Midte, Mathematikeren Picard, det Hverv at foretage en Gradmaaling i Frankrig, og denne udforte da dette ved gjennem en Række as Trekanter at arbeide sig frem fra Malvoisine, et Par Miil Syd for Paris, til Amiens. Den Grundlinie, fra hvilken Picard gik ud, havde en Længde af 5663 Toiser eller omtrent iz Miil, og Udbyttet af hans forskjellige Opmaalinger og Be-