Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
Jordklodens Form og Størrelse.
Har man nu saaledes forst ved astronomisk Observation be-
stemt Vreden af to i den summe Meridian beliggende Punkter og
derpaa sammenholder den ved mathematisk Beregning fundne Af-
stand med Meridianstykkets Gradeantal, kan man altsaa ogsaa let
udregne Længden af en Meridiangrad paa det paagjcrldende Sted.
Lad os til Ep. antage, at de to Endepunkter hvert især ligge under
en Brede af henholdsviis 48 Grader 10 Minutter og 51 Grader
25 Minutter, og at Afstanden imellem dem, der altsaa paa Meri-
dianbuen udgjor Grad, ved Snellius's Methode er funden at
belobe sig til 48§ Miil; det vil da saa ved en simpel Division vise
sig, at en Grad netop er 15 Miil lang.
Det var-altsaa som sagt ved at gane frem paa den herbestrevne
Maade, at Snellins søgte at bestemme Længden af en Grad og
derved kom til det Resultat, at den udgjorde 55020 Toiser eller
omtrent 13E Miil. Kort Tid efter erholdt Englænderen Richard
Norwood ved umiddelbar Maaliug af Meridianbuen imellem London
og Jork en Længde for Graden af lidt over 14^ Miil, et Resultat,
der i mathematisk Nøjagtighed staaer Virkeligheden meget nærmere
end den hollandske Astronoms.
I Aaret 1665 blev imidlertid det franske Videnskabernes Aka-
demi stiftet af Ludvig den Fjortende, og dets Grundlæggelse faldt
som bekjendt sammen med en hidtil aldeles ukjendt livlig Be-
vægelse i den videnskabelige Verden ligesom ogsaa med et kraftigt
Opsving af den franske Litteratur overhovedet. Af alle de mange
IEmner, der dengang beskjaftigede Publikum, var der naturlig ikke
noget, der mere tiltrak sig det nyskabte lærde Selskabs Opmærksom-
hed end netop Sporgsmaalet om Jordens Form og Størrelse.
Medlemmerne af det uye Akademi ausaae det ligefrem næsten som
en JEressag at hæve enhver Tvivl eller Uvished med Hensyn til
vor Klodes Omfang og Dimensioner. De overdrog derfor en af
deres egen Midte, Mathematikeren Picard, det Hverv at foretage
en Gradmaaling i Frankrig, og denne udforte da dette ved gjennem
en Række as Trekanter at arbeide sig frem fra Malvoisine, et Par
Miil Syd for Paris, til Amiens. Den Grundlinie, fra hvilken
Picard gik ud, havde en Længde af 5663 Toiser eller omtrent
iz Miil, og Udbyttet af hans forskjellige Opmaalinger og Be-