Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Jordklodens Form og Størrelse. 51 regninger var, at en Grad af Meridiancirklen svarede til en Længde af 57060 Toiser eller henimod 14j Mal, et Resultat, der kun var lidet forfljelligt fra det, som Lægen Fernel allerede et heelt Aarhundrede tidligere havde erholdt ved sin mærkelige Fremgangs- maade. Den hernævnte Beregning af Meridimlgradens Længde, hvis Rigtighed det ikke faldt nogen ind at betvivle, fik tilfældig en særegen Betydning i Videnstabens Historie, som vi her ville omtale med nogle faa Ord, da kun de Færreste kjende noget dertil. Alle- rede 1666 havde den berømte Newton udtænkt de bekjendte Love for den almindelige Tiltrækning, og for at prove deres Rigtighed havde han senere befljæftiget sig meget med at undersøge, hvorvidt ogsaa Maanen fulgte dem, idet den i sin Bevægelse omkring Jorden tiltrækkes af denne. Da den engelske Naturlærde imidlertid ikke paa det Sted, hvor han dengang opholdt sig, havde Leilighed til at skaffe sig Oplysning om Fernels, Snellius's eller hans egen Lands- mands, Norwoods, Maalinger, gik han i sine Beregninger ud fra den almiudelige Antagelse, at ett Grad af Meridianen svarede til 60 engelske Miil, hvilket omtrent var for lidt. Hans Theori vilde derfor ikke stemme med Maauens Bevægelse, og Undersøgelserne bleve af denne Grund lagte ganske tilside. Da nu Picards Grad- maaling i Aaret 1680 havde vakt de engelske Videnskabsmands Opmærksomhed, besluttede Newton sig til atter at gjenuemgaae stue Beregninger med den af Picard fundne Værdi for Meridiaucirklen og Jordradien, og nu stemmede alt fuldkomment med Theorien. Der fortælles, at han blev saa bevæget af Glæde over at see sin Theori bekræftet, at han ikke engang selv kunde prove sin egen Beregnings Rigtighed. Videnskabernes Akademi i Paris var imidlertid heller ikke ledigt; det havde begyndt paa siu Opgave, meu meget stod endnu tilbage, af Arbeide saavelsom af Triumpher. I Aaret 1672 var saaledes Astronomm Nicher bleven sendt til Cayenne for at under- søge forstjellige Physiske Forhold, som man ouskede Oplysning om. Til siu store Foruudriug opdagede uu deuue ausete Lærde, at et i Paris noiagtig reguleret Penduluhr i Cayenne tabte to og et halvt 4 *