Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordklodens Form og Størrelse.
51
regninger var, at en Grad af Meridiancirklen svarede til en Længde
af 57060 Toiser eller henimod 14j Mal, et Resultat, der kun
var lidet forfljelligt fra det, som Lægen Fernel allerede et heelt
Aarhundrede tidligere havde erholdt ved sin mærkelige Fremgangs-
maade.
Den hernævnte Beregning af Meridimlgradens Længde, hvis
Rigtighed det ikke faldt nogen ind at betvivle, fik tilfældig en
særegen Betydning i Videnstabens Historie, som vi her ville omtale
med nogle faa Ord, da kun de Færreste kjende noget dertil. Alle-
rede 1666 havde den berømte Newton udtænkt de bekjendte Love
for den almindelige Tiltrækning, og for at prove deres Rigtighed
havde han senere befljæftiget sig meget med at undersøge, hvorvidt
ogsaa Maanen fulgte dem, idet den i sin Bevægelse omkring Jorden
tiltrækkes af denne. Da den engelske Naturlærde imidlertid ikke
paa det Sted, hvor han dengang opholdt sig, havde Leilighed til at
skaffe sig Oplysning om Fernels, Snellius's eller hans egen Lands-
mands, Norwoods, Maalinger, gik han i sine Beregninger ud fra
den almiudelige Antagelse, at ett Grad af Meridianen svarede til
60 engelske Miil, hvilket omtrent var for lidt. Hans Theori
vilde derfor ikke stemme med Maauens Bevægelse, og Undersøgelserne
bleve af denne Grund lagte ganske tilside. Da nu Picards Grad-
maaling i Aaret 1680 havde vakt de engelske Videnskabsmands
Opmærksomhed, besluttede Newton sig til atter at gjenuemgaae stue
Beregninger med den af Picard fundne Værdi for Meridiaucirklen
og Jordradien, og nu stemmede alt fuldkomment med Theorien.
Der fortælles, at han blev saa bevæget af Glæde over at see sin
Theori bekræftet, at han ikke engang selv kunde prove sin egen
Beregnings Rigtighed.
Videnskabernes Akademi i Paris var imidlertid heller ikke
ledigt; det havde begyndt paa siu Opgave, meu meget stod endnu
tilbage, af Arbeide saavelsom af Triumpher. I Aaret 1672 var
saaledes Astronomm Nicher bleven sendt til Cayenne for at under-
søge forstjellige Physiske Forhold, som man ouskede Oplysning om.
Til siu store Foruudriug opdagede uu deuue ausete Lærde, at et i
Paris noiagtig reguleret Penduluhr i Cayenne tabte to og et halvt
4 *