Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
52
Jordklodens Form og Storrelse.
Minut i Døgnet, et Phænomen, der forbausede alle, men som
ingen var istand til at forklare.
Det er ligeledes Newton, hvem ZEren for at have opdaget
Aarsagen til denne uventede og uforklarlige Afvigelse og for deraf
med Skarpsindighed at have uddraget nye Slutninger tilkommer.
Den engelske Mathematikers geniale Forklaring af Grundeil til
Pendulets hurtigere eller langsommere Svingninger paa de forskjellige
Steder af Jordkloden findes i hans Værk »Prineipikr pbilogopbiss
naturalis, der udkom i Aaret 1687. Pendulet svinger efter
Newton langsommere og langsommere, efterhaanden som man nærmer
sig Wkvator og det af tvende forskjellige Aarsager: for det Forste
nemlig paa Grund af den midtpunktflyende Kraft, der voxer i
samme Forhold, som man rykker Wkvator nærmere, og for det
Andet fordi Jordoverfladen der er fjernere fra Jordklodens Midt-
punkt, eud det er Tilfældet ved Polerne. Centrifugalkraften eller
den midtpunktflyende Kraft virker i modsat Retning af Tyngden
og er paa Gruild af Jordklodens Omdrejning svagere paa enhver af
de forskjellige Parallelkredse end under ZEkvator, idet den Hurtighed,
hvormed ethvert Punkt paa en hvilkensomhelst Brede bevæger sig
rnndt, altid er mindre end Hastigheden af et tilsvarende Punkts
Bevægelse under Wkvator. Den anden Hovedgrund til Pendulets
langsommere Svingning uudev Wkvator, uemlig den større Afstand
fra Jordklodeils Midtpunkt, hænger rune sammen med den Rewlonske
Theori, at Jordkloden oprindelig har befundet sig i en flydend^
Tilstand og forst som Følge af sin Omdrejning, 'samtidig med at
den stivnede og autog en fast Form, er bleven affladet ved Polerne,
aldeles ligesom man seer det at være Tilfældet med enhver anden
blod kuglesormig Masse, der bliver dreiet hurtig rundt.
Det var saaledes støttet til de heruævnte Betragtninger og
Grunde, at Newton kom til det Resultat, at Jorden er et kugle -
formigt Legeme, der er uoget fladtrykt ved Polerne og lidt ophoret
ved Wkvator. Den nye Lære faudt imidlertid langtfra lige i Be-
gyndelsen nogen videre gunstig Modtagelse, den modte tvertimod
strax voldsom Modstand fra flere Sider. Da saaledes Casfinis
trigonometriske Maalinger, der i 1683 vare udforte paa deu lauge
Strækning imellem Paris og Pyrenæerne, syntes at tyde hen paa,