Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

52 Jordklodens Form og Storrelse. Minut i Døgnet, et Phænomen, der forbausede alle, men som ingen var istand til at forklare. Det er ligeledes Newton, hvem ZEren for at have opdaget Aarsagen til denne uventede og uforklarlige Afvigelse og for deraf med Skarpsindighed at have uddraget nye Slutninger tilkommer. Den engelske Mathematikers geniale Forklaring af Grundeil til Pendulets hurtigere eller langsommere Svingninger paa de forskjellige Steder af Jordkloden findes i hans Værk »Prineipikr pbilogopbiss naturalis, der udkom i Aaret 1687. Pendulet svinger efter Newton langsommere og langsommere, efterhaanden som man nærmer sig Wkvator og det af tvende forskjellige Aarsager: for det Forste nemlig paa Grund af den midtpunktflyende Kraft, der voxer i samme Forhold, som man rykker Wkvator nærmere, og for det Andet fordi Jordoverfladen der er fjernere fra Jordklodens Midt- punkt, eud det er Tilfældet ved Polerne. Centrifugalkraften eller den midtpunktflyende Kraft virker i modsat Retning af Tyngden og er paa Gruild af Jordklodens Omdrejning svagere paa enhver af de forskjellige Parallelkredse end under ZEkvator, idet den Hurtighed, hvormed ethvert Punkt paa en hvilkensomhelst Brede bevæger sig rnndt, altid er mindre end Hastigheden af et tilsvarende Punkts Bevægelse under Wkvator. Den anden Hovedgrund til Pendulets langsommere Svingning uudev Wkvator, uemlig den større Afstand fra Jordklodeils Midtpunkt, hænger rune sammen med den Rewlonske Theori, at Jordkloden oprindelig har befundet sig i en flydend^ Tilstand og forst som Følge af sin Omdrejning, 'samtidig med at den stivnede og autog en fast Form, er bleven affladet ved Polerne, aldeles ligesom man seer det at være Tilfældet med enhver anden blod kuglesormig Masse, der bliver dreiet hurtig rundt. Det var saaledes støttet til de heruævnte Betragtninger og Grunde, at Newton kom til det Resultat, at Jorden er et kugle - formigt Legeme, der er uoget fladtrykt ved Polerne og lidt ophoret ved Wkvator. Den nye Lære faudt imidlertid langtfra lige i Be- gyndelsen nogen videre gunstig Modtagelse, den modte tvertimod strax voldsom Modstand fra flere Sider. Da saaledes Casfinis trigonometriske Maalinger, der i 1683 vare udforte paa deu lauge Strækning imellem Paris og Pyrenæerne, syntes at tyde hen paa,