Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Jordklodens Form og Storrelse. 53 at en Grad var kortere i det nordlige Frankrig end i det sydlige, uddrog man naturlig deraf den Slutning, at Jorden var ophoiet ved Polerne og fladtrykt ved Mkvator, eller med andre Ord netop det Modsatte af, hvad Newton antog. Pater Riccioli i Italien, de tre Cassini'er, Fontenelle og hans Skole i Frankrig udmærkede sig navnlig som de heftigste blandt dem, der bekæmpede Newton og hans Lære om Jordklodens Fladtrykuiug ved Polerne. Sporgs- maalet henstod længe svævende, Englænderne holdt haardnakket fast ved Fladtrykningstheorien, medens Franskmandene paa deres Side gik ud fra, at Jordkloden besad en oval eller langagtig, paa (Rjen- nemsnittet altscm elliptisk Figur; efter de Forste lignede den nærmest en Appelsin, efter de Sidste havde den derimod snarere Form som et 8Eg. Da Sporgsmaalet, som efterhaanden var ndartet til et sandt nationalt Stridsæmile, dog imidlertid naturligt krævede en Afgjorelse, udsendte den franske Regjering tilsidst i Aaret 1735 tvende viden- skabelige Expeditioner, en til Peru og en til Lapland, med det specielle Hverv til hver især at anstille en noiagtig Gradmaaling paa de to anforte Steder. La Condamine og Bouguer stode i Spidsen for den Afdeling Landmaalere, der begav sig til Syd- amerika. Den forste har i sin »Journal äo vo^a^s a l'eguateuru efterladt os en interessant Fremstilling af de omfattende Arbeider, som Expeditionen udforte, nærmest for at loft den Hovedopgave, der var stillet den, men dog ogsaa for at bringe Lys i forskjellige andre Forhold, og af de utallige Vanskeligheder af den meest for- skjellige Natur, som Deeltagerne mcmtte kæmpe med, og af hvilke navnlig Mangel paa Penge og Mistillid fra Befolkningens Side vare de meest generende. Den til Lapland afsendte Expedition blev anfort af Physikeren Manpertuis, der var en begejstret Tilhænger af den Newtonske Lære og ikke utilbøjelig til selv at tilregne sig endeel af Wren for dens Tilbliven. Foruden flere andre ansete Mathematikere havde tillige den berømte svenske Naturforsker Celsius sluttet sig til denne Expedition, der led meget af den frygtelige Kulde om Vinteren men ved en Mængde forskjellige Iagttagelser af Naturforholdene i