Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordklodens Form og Storrelse.
53
at en Grad var kortere i det nordlige Frankrig end i det sydlige,
uddrog man naturlig deraf den Slutning, at Jorden var ophoiet
ved Polerne og fladtrykt ved Mkvator, eller med andre Ord netop
det Modsatte af, hvad Newton antog. Pater Riccioli i Italien,
de tre Cassini'er, Fontenelle og hans Skole i Frankrig udmærkede
sig navnlig som de heftigste blandt dem, der bekæmpede Newton og
hans Lære om Jordklodens Fladtrykuiug ved Polerne. Sporgs-
maalet henstod længe svævende, Englænderne holdt haardnakket fast
ved Fladtrykningstheorien, medens Franskmandene paa deres Side
gik ud fra, at Jordkloden besad en oval eller langagtig, paa (Rjen-
nemsnittet altscm elliptisk Figur; efter de Forste lignede den nærmest
en Appelsin, efter de Sidste havde den derimod snarere Form som
et 8Eg.
Da Sporgsmaalet, som efterhaanden var ndartet til et sandt
nationalt Stridsæmile, dog imidlertid naturligt krævede en Afgjorelse,
udsendte den franske Regjering tilsidst i Aaret 1735 tvende viden-
skabelige Expeditioner, en til Peru og en til Lapland, med det
specielle Hverv til hver især at anstille en noiagtig Gradmaaling
paa de to anforte Steder. La Condamine og Bouguer stode
i Spidsen for den Afdeling Landmaalere, der begav sig til Syd-
amerika. Den forste har i sin »Journal äo vo^a^s a l'eguateuru
efterladt os en interessant Fremstilling af de omfattende Arbeider,
som Expeditionen udforte, nærmest for at loft den Hovedopgave,
der var stillet den, men dog ogsaa for at bringe Lys i forskjellige
andre Forhold, og af de utallige Vanskeligheder af den meest for-
skjellige Natur, som Deeltagerne mcmtte kæmpe med, og af hvilke
navnlig Mangel paa Penge og Mistillid fra Befolkningens Side
vare de meest generende.
Den til Lapland afsendte Expedition blev anfort af Physikeren
Manpertuis, der var en begejstret Tilhænger af den Newtonske
Lære og ikke utilbøjelig til selv at tilregne sig endeel af Wren for
dens Tilbliven. Foruden flere andre ansete Mathematikere havde
tillige den berømte svenske Naturforsker Celsius sluttet sig til denne
Expedition, der led meget af den frygtelige Kulde om Vinteren
men ved en Mængde forskjellige Iagttagelser af Naturforholdene i