Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Jordklodens Form og Størrelse. 57 Cassini de Thury, den tredie af dette Navn og bekjendt som Forfatter af et vidtløftigt Kort over Frankrig, fremsatte i sin Tid det Forslag at maale den Parallel eller Bredecirkelbue, der gaaer mellem Strasbourg og Wien ved Hjælp af otteogtredwe Krndt- signaler, hvis Anbringelsessteder han tillige havde angivet, men dette store Foretagende er dog forst bleven bragt i Udførelse i den nyere Tid. I Aaret 1804 overdrog den franske Regjering nemlig delle Hverv til Oberst Henry, der nylig var bleven færdig med en tri- gonometrisk Opmaaling af Schweiz. Som Udgangspunkt for sine Arbeider opmaalte denne Videnskabsmand en Grundlinie af en overordentlig betydelig Længde og gik derpaa frem i Retning af Meridianen med en Række af Trekanter over Geuf og Alperne. Oberst Henrys heromtalte Gradmaaling dannede Indledningen til de senere storartede Opmaalingsarbeider i Frankrig, som man forst i dette Dieblik er i Begreb med at tilendebringe. Det vil af denne kortfattede Oversigt være klart for Læsereil, hvor store Ailstræilgelser Videnskabsmandene siden Newtons Tid have gjort sig for at komme til en bestemt Kundskab om Jord- klodens Form og Størrelse. Ethvert af Mathematikens og Astro- nomiens Hjælpemidler er bleven taget i Brug, og Maalingerne ere overalt blevne udforte med den hoieste Grad af Noiagtighed og Akkuratesse. Det har ikke været noget synderligt lønnende eller taknemligt Arbeide for de Mænd, som i Videnskabens Interesse have offret den bedste Deel af deres Liv paa torre Beregninger af en ligeoverfor de ofte tilsyneladende simple og lidet betydningsfulde Resultater i Reglen aldeles uforholdsmæssig Vidtløftighed og Om- stændelighed, men Eftertiden vil forhaabentlig altid erindre dem med tilbørlig Anerkjendelse og yde deres utrættelige Flid og seige Udholdenhed sin fulde Beundring og oprigtige Paaskjonnelse. Det endelige Udbytte af alle de herbeskrevne, paa saamange forskjellige Steder af Jorden anstillede mathematifle og astronomiske Undersøgelser har naturlig været en meget noiagtig Kundskab om vor Klodes Form og Størrelse. Uden at gaae ind paa en udforlig Opregning af trættende Talstørrelser ville vi her blot anføre, at Jordklodens Omkreds ved Wkvator, der knn er en forsvindende Ubetydelighed længere end Meridiancirklen, er 5400 geographiske