Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Emne: Efter den franske Originals tredie Oplag

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
II. Fordeling af Land og Vand. — De store Fastlandes Form og Beliggenhed. — Verdenshavet og dets geographiske Inddeling. --^e forfljellige Bestanddele, af hvilke vor Klode er sammensat, fremtræde paa dens Overflade under tre indbyrdes forskjellige ydre Former, nemlig deels i Luft- eller Dampfor ni som den at- mosphæriske Lnft og Vanddampene, — en Form, der overhovedet fornemmelig udmærker de forfljellige Stoffer, som danne det yderste Lag af vor Planet; — deels i den flydende Form, det vil sige som Vand, der alene dækker de tre Fjerdedele af dens Overflade, og deels endelig i den faste Form eller den naturlige Tilstand, i hvilken Jordkloden overalt viser sig paa den øvrige, af Vandet ubedækkede Deel af sin Overflade. Det er overhovedet en charakteristist Ejendommelighed ved vor Klode, at Tætheden af dens Bestanddele som almmdelig Regel stedse voxer i samme Forhold, som man kommer ilærmere md imod dens Midt- punkt. Et sammenhængende Lufthav omgiver yderst Jorden som et let og gjennemsigtigt Slor; under dette finde vi derpaa den storste Deel af Jordoverfladen indtaget af Verdenshavet, hvis Vaild i Virkeligheder! ikke er lidet tungere end den atmosphæriske Luft, og endelig til Slutning under dette igjen de forskjellige Steenarter, der danne vor Klodes faste Skelet. Selv disse sidste tiltage, som det synes, mærkeligt nok ligeledes i Tæthed, esterhaandeu som'man nærmer sig Jordens Centralparti, idet det uemlig er dleven paamist, at de ældste eruptive Steenarter som til Exempel Granit besidde mindre