Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

62 Jordklodens Form og Storrelse. Tæthed end de yngre vulkanste Masser som Trachyt og Basalt. Man har ogsaa fundet, at det især er de mere vægtige Me- taller, der forekomme rigeligst i de eruptive Masser, som ligge vor egen Tidsalder, Menneskeslægtens Tidsalder, nærmest. De forskjellige Bestanddele af vor Klodes Indre tiltage saaledes til- syneladende i Vægtighed, jo nærmere man kommer ind imod Jor- dens Midtpunkt, og der forestaaer derfor maaskee engang i Frem- tiden Udbrud af endnu tungere Stoffer end dem, som vi nutildags ansee for de tætteste og vægtigste saaledes som Guld og Platin. Meteorologien er Navnet paa den Videnflab, som be- skjceftiger sig med Undersøgelsen af Atmosphcrrens saa indviklede og ideligt vexlende Naturphccnomener og belærer os om de til Grund for disse liggende Kræfters Beskaffenhed og Virkemaade. Geolo- gien oplyser os om Jordklodens indre Bygning og om Beskaffen- heden af de forskjellige Lag, hvoraf dens faste Skorpe bestaaer, idet den ganer tilbage til vor Planets forste Begyndelse og derpaa be- skriver den gradvise Udvikling og de forskjellige Forandringer, som Jordkloden i Aartusindernes Lob har undergaaet. I Modsætning hertil er det derimod den p.hysiske Geographis særlige Opgave at skildre Naturforholdene paa den ydre Overflade af vor Klode, at gjore os bekjendt med Fordelingen af Land og Vand oa give os en Forestilling om de vigtigste og meest charakteristiske af de forskjellige Fremtoninger, der iagttages paa Landjorden eller ud- mærke Haveue. I vor Planets forste Dage eller, om man hellere saa vil sige, dens Barndomsperiode var hele dens Overflade, saaledes som vi tidligere have skildret det i „Jordkloden førend Syndfloden", fuld- stændig dækket af Vand. Adskillelsen mellem Land og Vand fandt forst senere Sted, efterhaanden som Vandet ved Afsætningen af de lagdeelte Steenarter og ved Uddrudet af plutoniske Masser fra Jord- klodens Indre trak sig tilbage til enkelte store Fordybninger i dens faste Skorpe, de senere Havbcrkkener, og derved lod endeel af Jord- overfladen ligge tor. Der eMerer igruuden kun eet eneste Hav, da det jo kun er een sammenhængende Vandmasse, der strækker sig omkring Jorden i dens hele Omfang og udbreder sig fra Pol til Pol. Ethvert