Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Jordklodens Form og Størrelse. 63 Hav, enhver Bugt, enhver Fjord er i Virkeligheden kun en Parcel, en Brokdeel eller en Forgrening af det store Verdenshav, og det er derfor ogsaa kun at betragte som en Indrømmelse til den al- mindelige Talebrug, naar Geographerne betegne dette sidstes for- skellige Partier eller Afsnit som særskilte Have. Vandet danner paa en vis Maade et Slags Mellemled imellem Lufteu og det faste Laud eller Landjordeu, idet det nemlig ofte vexler i sin Physiske Form og i sine physiske Egeuskaber snart mere nærmer sig hiin, snart mere dette. I Varmen antager det let Luftformen ved at fordampe, stige tilveirs og daune Skyer, medens det derimod i Polaregnene stivner til Jis og som uhyre sammen- hængende Masser i denne Tilstand tilsyneladende ligesom forøger Udstrækuiugen af det faste Land. At angive, hvor stor den Vandmængde er, som studes paa Jorden, er endnu ikke selv blot tiluarmelsesviis muligt. Mau fjender heller ikke euduu Havets største Dybde, da der er Steder, som f. Ex. i det stille Hav, hvor det euduu ikke har været muligt at naae Buudeu, uagtet man flere Gange har havt Loddet nede i en Dybde af heuimod to Mile. Vi ville imidlertid senere i et solgende Kapitel opholde os noget nærmere ved Sporgsmaalet om Havets Dybde og lade det derfor foreløbig henstaae ubesvaret her. Man antager i Almindelighed, at Hoiden af det Luftlag, der omgiver Jorden og bestandig folger den under dens kredsende Be- vægelse i Verdensrummet, omtrent udgjor 10 Mile, men dette er dog kun en simpel Formodning, der ikke lader sig stotte ved be- stemte Beviser. Deu største Hoide, man har været istand til at naae med en Luftballon, er 1^ Miil, men hoiere synes det af flere forstjellige Grunde i Virkeligheden heller ikke muligt at stige. Tykkelsen af Jordklodens faste Skorpe auslaaes af de Fleste til omtrent 6 Miil, men i Forhold ril Jordens Tværmaal svarer en Tykkelse som denne dog ikke til mere end Skallen af et Hønseæg, naar man vilde tænke sig Jorden formindsket til en Kugle af denne Størrelse. Den største Dybde, som Mennesker endnu have naaet, overstiger ikke 2700 Fod eller med andre Ord lidt mere end en Syv- tusindedeel af Jordens Nadins. Hvad man til Dato kjender af vor Planets Indre vilde overhovedet paa en Globus af 4—5 Fods