Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordklodens Form og Størrelse.
63
Hav, enhver Bugt, enhver Fjord er i Virkeligheden kun en Parcel,
en Brokdeel eller en Forgrening af det store Verdenshav, og det
er derfor ogsaa kun at betragte som en Indrømmelse til den al-
mindelige Talebrug, naar Geographerne betegne dette sidstes for-
skellige Partier eller Afsnit som særskilte Have.
Vandet danner paa en vis Maade et Slags Mellemled imellem
Lufteu og det faste Laud eller Landjordeu, idet det nemlig ofte
vexler i sin Physiske Form og i sine physiske Egeuskaber snart mere
nærmer sig hiin, snart mere dette. I Varmen antager det let
Luftformen ved at fordampe, stige tilveirs og daune Skyer, medens
det derimod i Polaregnene stivner til Jis og som uhyre sammen-
hængende Masser i denne Tilstand tilsyneladende ligesom forøger
Udstrækuiugen af det faste Land.
At angive, hvor stor den Vandmængde er, som studes paa
Jorden, er endnu ikke selv blot tiluarmelsesviis muligt. Mau
fjender heller ikke euduu Havets største Dybde, da der er Steder,
som f. Ex. i det stille Hav, hvor det euduu ikke har været muligt
at naae Buudeu, uagtet man flere Gange har havt Loddet nede i
en Dybde af heuimod to Mile. Vi ville imidlertid senere i et
solgende Kapitel opholde os noget nærmere ved Sporgsmaalet om
Havets Dybde og lade det derfor foreløbig henstaae ubesvaret her.
Man antager i Almindelighed, at Hoiden af det Luftlag, der
omgiver Jorden og bestandig folger den under dens kredsende Be-
vægelse i Verdensrummet, omtrent udgjor 10 Mile, men dette er
dog kun en simpel Formodning, der ikke lader sig stotte ved be-
stemte Beviser. Deu største Hoide, man har været istand til at
naae med en Luftballon, er 1^ Miil, men hoiere synes det af
flere forstjellige Grunde i Virkeligheden heller ikke muligt at stige.
Tykkelsen af Jordklodens faste Skorpe auslaaes af de Fleste
til omtrent 6 Miil, men i Forhold ril Jordens Tværmaal svarer
en Tykkelse som denne dog ikke til mere end Skallen af et Hønseæg,
naar man vilde tænke sig Jorden formindsket til en Kugle af denne
Størrelse. Den største Dybde, som Mennesker endnu have naaet,
overstiger ikke 2700 Fod eller med andre Ord lidt mere end en Syv-
tusindedeel af Jordens Nadins. Hvad man til Dato kjender af vor
Planets Indre vilde overhovedet paa en Globus af 4—5 Fods