Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Jordklodens Form og Storrelse. 64 Gjenuemsnit kun svare til et Lag af et tyndt Stykke Papirs Tykkelse, og det er saaledes i Birkeligheden kun eu overordeutlig ringe Deel af Jordens Masse, vi endnu besidde nogen Kuudskab om. De af Vulkanerne udkastede Steenarter komme imidlertid fra en meget betydeligere Dybde og afgive saaledes tildeels Vidnesbyrd om Beskaffenheden af Jordklodens indre Bestanddele. Matt kjeilder endnu ikke med fuldkommen Nøjagtighed de store Continenters virkelige Fladernm, og nyere Opmaalinger have derfor ogsaa jævttlig fort til Resultater, der ere væsentligt forskjellige fra de geographist'e Læredogers gjængse Angivelser. I Begyndelsen af det nuværende Aarhuttdrede blev Kortet over Tyrkiet saaledes ved Ma- thematikerile Beauchamps og Zachs Beregninger i den Grad om- arbejdet, at Sultanen derved defandtes at herske over et Rige, der var henimod 900 Kvadratmile større, end man for havde troet. Det er os ikke dekjendt, om Stortyrken efter Fortjeneste bevidnede de to Mathematikere, der saaledes uden et eneste Sværdslag plud- selig forøgede haus Riges Omfang med et betydeligt Tillæg, sin allerhøjeste Tilfredshed og Anerkjendelse. For at give Læseren et almindeligt Begreb om de forstjellige Fastlaildes forholdsvise Storrelse ville vi her blot anføre, at Europa omtreut har samme Fladeudstrækuing som Australien men derimod kuu udgjsr eu Trediedeel af Afrika, en Fjerdedeel af Amerika og en Femtedeel af Asien, kort idethele omtreut en Trettendedeel af alle de andre Verdensdele tilsammen. Disse fem store Ccmtinenter ligge imidlertid langtfra ligeligt fordeelte paa Jordklodens Over- flade. Medens den ene Halvdeel af Jorden næsten fuldstændig er dækket af Vand, bestaaer den anden Halvdeel derimod overvejende af Land, saa at man altsaa med en vis Ret kan tale om en Havhemisphære eller Havside og en Lan dhemisp hære eller Landside. Betragter man fremdeles paa en Globus den sidstnævnte Halvkugle med Opmærksomhed, vil man tillige finde, at Midt- punktet af Enropa ogsaa omtrent danner Midtpunktet for de paa deu ene Side af Jorden grupperede Fastlandsmasser, medens den modsatte Side kun langs meden Deel af sin Omkreds begrændses af erikelte smalle Kyststrækninger men iovrigt næsten ganske er optaget