Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Jordklodens Form og Storrelse. 65 af Hav, i hvilket der hist og her ligger forskjellige Grupper af smaa og lidet omfangsrige Der spredte. Sammenligner man den nordlige og den sydlige Halvkugle med hinanden indbyrdes, vil det sees, at den forste forholdsviis er meget rigere paa Land end den sidste, saa at Havene paa hiin ved den forste Betragtning tildeels tage sig ud som mægtige Indsoer, idet de paa næsten alle Sider ere indesluttede af store Conti- nenter og knn ved forholdsviis snevre Aalminger mellem disse staae i Forbindelse med det store Verdenshav. Dette gjalder saa- ledes til Exempel om Middelhavet, om Bstersoen og tildeels ogsaa om det nordlige Jishav, hvis vigtigste Forbindelse med Atlanter- havet finder Sted gjeuuem Nordsoen. For at forklare det her- omhaudlede ejendommelige Naturforhold autoge Geographerne i forrige Aarhundrede, at der som Modvægt imod disse den nordlige Halvkugles udstrakte Landmasser i Egueri om Sydpolen maatte fittdes et ubekjeudt Fastland as e« tilsvarende Storrelse; men Cook og de andre beromte Opdagelsesreiseude fra deune Tidsalder godt- gjorde fuldstændig det Urigtige i deuue Theori, idet de paaviste, at det, som mau i det sydlige Polarhav havde autaget for Kystpnrtier og Forbjerge af et derliggeride Fastlcmd, i Virkeligheden kun var isolerede Der eller store sammenhængende Iismasser. Grcrndselinien for det den ene Halvdeel af Jordett indtageude Fastlandsparti er en meer eller mindre bugtet og udtuuget Kyst- strækuiug, der i Lighed med Ekliptika paa Himmelhvælvingen dmmer en Slags Storcirkel omkring Jorden af en vis Helduing imod Ekvator. Begynde vi ved det gode Haabs Forbjerg, strækker dette Kystbelte sig for det forste langs med Afrikas Ostkyst mod Nord, krydser Wkvator og følger derpaa den sydlige og ostlige Side af Asien med de derfra udgaaende Halooer, indtil den imod Nord slynger sig langs med den sydlige Side af Iishavet for derpaa til Slutningen langs Vestkysten af Amerika at strække sig ned til Cap Horn. Det meest Charakteristiske ved dette Grændsebelte er den Blanding af Fastlandsklima og Soklima, som overalt gjor sig gjaldende i det og ved sine gnnstige Forhold er Kilden til et rigere og mere forskelligartet organist Liv, end der iagttages paa noget- somhelst andet Sted i Verden.