Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordklodens Form og Storrelse.
65
af Hav, i hvilket der hist og her ligger forskjellige Grupper af smaa
og lidet omfangsrige Der spredte.
Sammenligner man den nordlige og den sydlige Halvkugle
med hinanden indbyrdes, vil det sees, at den forste forholdsviis er
meget rigere paa Land end den sidste, saa at Havene paa hiin ved
den forste Betragtning tildeels tage sig ud som mægtige Indsoer,
idet de paa næsten alle Sider ere indesluttede af store Conti-
nenter og knn ved forholdsviis snevre Aalminger mellem disse staae
i Forbindelse med det store Verdenshav. Dette gjalder saa-
ledes til Exempel om Middelhavet, om Bstersoen og tildeels ogsaa
om det nordlige Jishav, hvis vigtigste Forbindelse med Atlanter-
havet finder Sted gjeuuem Nordsoen. For at forklare det her-
omhaudlede ejendommelige Naturforhold autoge Geographerne i
forrige Aarhundrede, at der som Modvægt imod disse den nordlige
Halvkugles udstrakte Landmasser i Egueri om Sydpolen maatte
fittdes et ubekjeudt Fastland as e« tilsvarende Storrelse; men Cook
og de andre beromte Opdagelsesreiseude fra deune Tidsalder godt-
gjorde fuldstændig det Urigtige i deuue Theori, idet de paaviste, at
det, som mau i det sydlige Polarhav havde autaget for Kystpnrtier
og Forbjerge af et derliggeride Fastlcmd, i Virkeligheden kun var
isolerede Der eller store sammenhængende Iismasser.
Grcrndselinien for det den ene Halvdeel af Jordett indtageude
Fastlandsparti er en meer eller mindre bugtet og udtuuget Kyst-
strækuiug, der i Lighed med Ekliptika paa Himmelhvælvingen dmmer
en Slags Storcirkel omkring Jorden af en vis Helduing imod
Ekvator. Begynde vi ved det gode Haabs Forbjerg, strækker dette
Kystbelte sig for det forste langs med Afrikas Ostkyst mod Nord,
krydser Wkvator og følger derpaa den sydlige og ostlige Side af
Asien med de derfra udgaaende Halooer, indtil den imod Nord
slynger sig langs med den sydlige Side af Iishavet for derpaa til
Slutningen langs Vestkysten af Amerika at strække sig ned til Cap
Horn. Det meest Charakteristiske ved dette Grændsebelte er den
Blanding af Fastlandsklima og Soklima, som overalt gjor sig
gjaldende i det og ved sine gnnstige Forhold er Kilden til et rigere
og mere forskelligartet organist Liv, end der iagttages paa noget-
somhelst andet Sted i Verden.