Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Jordklodens Form og Storrelse. 67 Geographerne inddele Havene paa flere forstjellige Ntaader, som det her vilde være for vidtløftigt at gane nærmere uld paa. Efter deres forstjellige Beliggenhed og den tildeels af de store Fast- landsmasser selv umiddelbart givne Begrændsning gruppere de sig imidlertid naturligst paa følgende Maade: Det n ord lige Iis hav er den Afdeling af det store Verdens- hav, der ligger mellem Nordpolen og den dertil horende Polarkreds. Imod Syd degrændses det imidlertid paa den største Strækning af Europas, Asiens og Amerikas nordlige Kyster, i hvilke det paa mange Steder fljærer sig dybt ind med Fjorde og Bugter af anseeligt Omfang. Som Ncnmet antyder, er det iovrigt et virkeligt Jis- Hav, der paa det Meste af siu Udstrækning er dækket af uhyre, ofte i mægtige Flader sammenhæugeude Iismasser. Atlanterhavet gaaer fra den nordlige Polarkreds indtil Cap Horn, idet det adskiller Amerika fra Europa og Afrika. Dets vigtigste Underafdelinger ere Nordsoen, Dstersoen, den spanske So eller Biscayabugteu, Middelhavet med det sorte Hav, den mexikanske Havbugt og Guineabugten. Det indiske Hav ligger syd for Asien og strækker sig fra Afrika i Vest til Nyhollaud imod Dst. Det rode Hav, deu per- siste og deu bengalske Havbugt ere Dele af dette Hav. Det stille Hav udbreder sig mellem Asieu og Nyhollaud paa deu ene Side og Amerika paa den anden, medens Polar- kredsene kunne betragtes som dets Grændser mod Nord og Syd. Bed Beringsstrædet staaer det i Forbindelse med det nordlige Jis- lM og imod Syd gaaer det uden nogen egentlig Grændse umiddel- bart over i det store sydlige Polarhav, der flyuger sig heelt om- kriug Jorden. Den modige Genvejer Christopher Columbus var den forste, som med sit Skih gjenuemskjar Atlanterhavets uhyre Bundflade, der i vore Dage befares i alle mulige Retninger af den ttye og den gamle Verdetts Handelsskibe. Colmttlms vidste imidlertid ikke, at det Land, han havde opdaget, horte til eil heel ny Berdensdeel, meir troede blot, at det var dm ostlige Side af Asieu, hau havde naaet. Det stille Hao var ham euduu gaufle ubekjeudt. Hvor stor varderfor ikke den aluiiudelige Forbauselse, da man seuere erfarede, at Por- 5*