Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

1. Bjergene. — Deres Fordeling Paa Jorden. — Bjergenes forskjellige Former. — Montdlancs Naale. — Mont-Cervin. — Frygteligt Ulylkestilfælde ved et Forjog paa at bestige dette Bjerg. — En cyklopisk V. — Posilippogrotten. — Aionte-Tafonato. — En naturlig Kæmpetriumplibue. bjergene, der snart som langstrakte Kjæder snart som samlede Masser bedække Jorden paa forskjellige Steder, ere, som Viden- skaben lærer, med Hensyn til deres Oprindelse alle fra først af Resultatet af tvende forskjellige Virksomheder, der begge lade sig udlede as een og samme Hovedaarsag, nemlig Jordklodens gradvise Askjoling. Efterhaanden som Jordkloden nemlig afkjoledes og der- ved en Deel af dens indre smeltede Masse gik over fra den flydende Tilstand til den faste Form, formindskedes dens Kjerne naturligt lidt efter lidt i Rumfang, og den stivnede Skal blev derved for stor i Forhold til denne. Følgen heraf var da igjen naturlig, at Skallen eller Jordskorpen paa nogle Steder sank ind og paa andre Steder skjod sig i Veiret, hvorved der dannede sig Folder, Rynker og Ophoininger, med andre Ord Bjerge paa vor Klodes Over- flade. Naar et Wdle torrer ind, det vil sige bliver mindre som Folge af det indeholdte Vands Bortdunstning, rynker og folder dets Hnd sig i forskjellige Retninger. Paa en tilsvarende Maade gik det ogsaa Jordkloden; efterhaanden som dens indre centrale Masse ved Askjoling trak sig sammen, foldede og hævede dens faste Skorpe sig paa forskjellige Steder, og herved opstod da de forsle Bjerge og Terrainforhoininger paa den tidligere jævne og eens- formige Overflade.