Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

72 Jordklodens Bjerge og Sletter. Afkjolingen af Jordklodens indre Masse og dem dermed folgende Formindskelse af deils Rumfang frembragte imidlertid ikte blot Folder paa dens Overflade, men gav tillige Anledning til Dan- nelsen af Spalter og Reimer. De dybe Revner, som paa dette Stadium sloges i Jordskorpen gjennem dens hele Tykkelse, opfyldtes dog snart igjen, idet der fra Jordklodens ildslydende Indre pludseligt eller langsomt og lidt efter lidt trængte smeltede Biasser som Granit, Por^hyr, Basalt eller Lava op igjennem samme. Det vestlige Parti af Alperne er saaledes bleven dannet i en senere Periode ved en Sprængning af de Overgangsformationer og sekun- dære Lag, hvoraf Slettelandet i de nuværende Alpeegile tidligere bestod, og et derefter følgende Udbrnd af Protogiu, Montblancs vigtigste Steenart, gjettiiem disse. Pyrenæerne ere ligeledes i sin Tid opstaaede ved et Udbrud af Granit og Ophit, der ved deres Fremtvangen gjennembrod de Lag af Kridt og tertiære S teen arter, der tidligere laae horizontalt afleirede paa dette Sted, og skjod dem tilside for selv at taarne sig op som en af Europas mægtigste Bjergkjæder. Det er væsentlig de to herantydede Phænomener, der ved deres Virksomhed paa forskjellige Tidspunkter af vor Klodes Udviklings- historie have givet Anledning til de forskjellige Bjerge og betyde- ligere Niveauforandringer, der forekomme i enhver Verdensdeel og nu sknlle være Gjenstand for vor Omtale. For at danne os en Forestilling om Fordelingen af Bjergene her paa Jorden i al Almiudelighed ville vi for Oversigtens Skyld forst et Dieblik tæuke os heusatte midt i det stille Hao i en be- tydelig Hoide over Ny-Zeeland. Rette vi da vort Blik imod Nord, ville vi altsaa have Amerika paa hoire Haand og Asiens og Afrikas Kuster paa venstre. Det sydlige Afrika danner et mægtigt Hoilaud af 4—5000 Fods Hoide, der paa tre Sider, den ostlige, sydlige og vestlige sænker sig terrasseformigt ned mod Havet med en dobbelt Række af Kystbjerge, der ere gjennembrndte af talrige Kloster og hist og her kronede af mægtige, hoie og fremragende Fjeldtoppe. Højlandets ostlige Kystrand, der omtrent strækker sig lige mod diord forbi Cap Guardafni, som Asl for samme vender ud imod Strædet ved