Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Jordklodens Bjerge og Sletter. 73 Aden, betragtedes i forrige Aarhuudrede af Geographerne som et eget selvstændigt Bjergsystem, der blev kaldet Lnpatadjergene eller „Verdens Rygrad"; men Navnet var dog i Grnnden nrigtigt, da Ordet Lnpata, der paa Dansk betyder Kloft, af de Indfødte kun druges som Betegnelse for det Bjergparti, gjennem hvilket Flodeu Zambese træuger sig ned til Havet. Arabiens og Persiens Bjerge strække sig hovedsageligt fra Sydost til Nordvest og slutte sig imod Nord ved forskjellige Mellemled til det store vestasiatiske Bjerg- system,, der begynder i Lilleasien under Navu af Taurus og derpaa fortsætter sig Syd for det kaspiske Hav til Hiudukuschbjergeue, et anseeligt Bjergparti, der damier Overgangen fra det vestasiatiske til det ostasiatiske Hoilaud, og fra hvilket der ligesom fra et Knude- punkt udgaaer flere meget hoie Bjergkjæder i forskjellige Retninger. Hovedkjadett strækker sig i Netttmgett fra Vest til Dst og fortsætter sig tilsidst over i Kyu-Lyukjæden, som Nord for det store thi- betattske Hoilaild lober igjennenl Mongoliet i ostlig Retning og ender ved deil sydlige Side af Bolor-Tag, et endnu kuu lidt be- kjeildt Parti af det mægtige Altaisystem, Nordgrauidsett for det østasiatiske Hoilmld. Sydraudeil af dette Hoilaild demnes af deri kolossale Himalayakjade, der strækker sig forst i sydostlig og derpaa » i reeil ostlig Retttmg heilimod Chiiia. Fra deir ostlige Deel af Maibjergette, der ilaaer heelt hen til det okhotske Hav, gaaer der eil Sidegreen, Aldau Bjergene, rmldt om dette Hav og deler sig tilsidst i flere Kjader, af hvilke deu ttordligste gjennemlober Tschnkt- serues Land og ender i Dstcap ned Beringsstrædet. Dette Stræde adskiller Asien fra Amerika, men paa den nye Verdens Grund hæver der sig strax igjeu andre Bjerge, der som en sammenhængende Kjæde strækker sig langs med Amerikas Vestkyst over Pauama- tangen heelt ned til Cup Horn, den nye Verdens Sydspids, idet de snart trække sig noget bort fra det stille Havs Kyst, snart gaae lige ud til deuue med bratte Fjelde af en anseelig Hende. Den hernævnte Hovedkjæde, som i Sydamerika opnaaer siu storste Høide og der kaldes Audesbjergeue, skraaner derimod paa den anden, deu ostlige Side mere jævut ued imod Atlanterhavet, hvad der navnlig kan sees af de derfra udspringende kæmpemæssige Floders 'Retning.