Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordklodens Bjerge og Sletter.
73
Aden, betragtedes i forrige Aarhuudrede af Geographerne som et
eget selvstændigt Bjergsystem, der blev kaldet Lnpatadjergene eller
„Verdens Rygrad"; men Navnet var dog i Grnnden nrigtigt, da
Ordet Lnpata, der paa Dansk betyder Kloft, af de Indfødte kun
druges som Betegnelse for det Bjergparti, gjennem hvilket Flodeu
Zambese træuger sig ned til Havet. Arabiens og Persiens Bjerge
strække sig hovedsageligt fra Sydost til Nordvest og slutte sig imod
Nord ved forskjellige Mellemled til det store vestasiatiske Bjerg-
system,, der begynder i Lilleasien under Navu af Taurus og derpaa
fortsætter sig Syd for det kaspiske Hav til Hiudukuschbjergeue, et
anseeligt Bjergparti, der damier Overgangen fra det vestasiatiske til
det ostasiatiske Hoilaud, og fra hvilket der ligesom fra et Knude-
punkt udgaaer flere meget hoie Bjergkjæder i forskjellige Retninger.
Hovedkjadett strækker sig i Netttmgett fra Vest til Dst og fortsætter
sig tilsidst over i Kyu-Lyukjæden, som Nord for det store thi-
betattske Hoilaild lober igjennenl Mongoliet i ostlig Retning og
ender ved deil sydlige Side af Bolor-Tag, et endnu kuu lidt be-
kjeildt Parti af det mægtige Altaisystem, Nordgrauidsett for det
østasiatiske Hoilmld. Sydraudeil af dette Hoilaild demnes af deri
kolossale Himalayakjade, der strækker sig forst i sydostlig og derpaa
» i reeil ostlig Retttmg heilimod Chiiia. Fra deir ostlige Deel af
Maibjergette, der ilaaer heelt hen til det okhotske Hav, gaaer der
eil Sidegreen, Aldau Bjergene, rmldt om dette Hav og deler sig
tilsidst i flere Kjader, af hvilke deu ttordligste gjennemlober Tschnkt-
serues Land og ender i Dstcap ned Beringsstrædet. Dette Stræde
adskiller Asien fra Amerika, men paa den nye Verdens Grund
hæver der sig strax igjeu andre Bjerge, der som en sammenhængende
Kjæde strækker sig langs med Amerikas Vestkyst over Pauama-
tangen heelt ned til Cup Horn, den nye Verdens Sydspids, idet
de snart trække sig noget bort fra det stille Havs Kyst, snart gaae
lige ud til deuue med bratte Fjelde af en anseelig Hende. Den
hernævnte Hovedkjæde, som i Sydamerika opnaaer siu storste Høide
og der kaldes Audesbjergeue, skraaner derimod paa den anden, deu
ostlige Side mere jævut ued imod Atlanterhavet, hvad der navnlig
kan sees af de derfra udspringende kæmpemæssige Floders 'Retning.