Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

74 Jordklodens Bjerge og Sletter. De hernævnte Bjergkjæder, der hore til de hoieste i Berden, omgive saaledes et uhyre Havbækken, i hvis Midte der findes flere Grupper af talrige Smaaoer spredte. Det stille Havs Bolger be- skylle paa mange Steder umiddelbart selve Foden af den Bjerg- kjæde, der strækker sig langs med dets Kyster; men paa enkelte Strog vige Bjergene dog mere tilbage fra Havet og sænke sig som en jævnt skramlende Slette ned imod dette. Jndieil og China ud- brede sig saaledes sletteformigt mellem det store Verdenshav og dets Jndfatningskjæde. Det sydlige Asiens Halvøer danne ligesom Lev- ningerne af den Landforbindelse, der tidligere bestod mellem denne Verdensdeel og de Lande, som indtog Midten af det stille Havs Gækken, men af hvilke der nu kun er enkelte isolerede Brudstykker tilbage i Form af storre eller mindre spredtliggende øgrupper. Australien er den storste Levning af dette engang i en ukjendt Fortid sunkne og forsvundne Continent. Atlanterhavets Kyster frembyde langtfra saa steile og brat- opstigende Bjergkjæder som dem, der hæve sig langs med det stille Havs Kyststrækninger. De Hotlande, der omgive det førstnævnte Hav bækken, skraane idethele meget mere jævnt og gradviis ned imod samme, og med sine mange anseelige Bngter, sin lange og smalle Form gjor Atlanterhavet i Sammenligning med det stille Hav overhovedet langt mere Indtryk af en Slags storartet naturlig Kanal eller som et as store Fastlandsmasser omgivet Middelhav. Uagtet der paa flere Steder af vor Klode existerer Bjerge af en meget betydelig Høide, som for Ex. Himalayal'jergene i Asien og Cordillererne i Amerika, ere disse dog forholdsviis idethele langtfra saa hoie som Bjergene paa Maanen og Planeten Benns, og man maa navnlig ikke troe, at de i nogensomhelst kjendelig Grad betage Jorden noget af dens charakteristiske kuglerunde Form. Vi have allerede et Sted i det Foregaaende sammenlignet Bjergene, hvad deres Forhold til Jordklodens Niveau i Almindelighed an- gaaer, med Ujævnhederne paa en Appelsinskal, men i Virkeligheden er Jordklodens Overflade dog alligevel endnu langt jævnere og mere eensformig rund, end mail efter denne Lignelse sknlde fore- stille sig. Den storste Hoide, som Bjergene paa vor Klode mme til, er med et rnildt Tal 27000 Fod eller omtrent af Jordens