Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
Jordklodens Bjerge og Sletter.
De hernævnte Bjergkjæder, der hore til de hoieste i Berden,
omgive saaledes et uhyre Havbækken, i hvis Midte der findes flere
Grupper af talrige Smaaoer spredte. Det stille Havs Bolger be-
skylle paa mange Steder umiddelbart selve Foden af den Bjerg-
kjæde, der strækker sig langs med dets Kyster; men paa enkelte
Strog vige Bjergene dog mere tilbage fra Havet og sænke sig som
en jævnt skramlende Slette ned imod dette. Jndieil og China ud-
brede sig saaledes sletteformigt mellem det store Verdenshav og dets
Jndfatningskjæde. Det sydlige Asiens Halvøer danne ligesom Lev-
ningerne af den Landforbindelse, der tidligere bestod mellem denne
Verdensdeel og de Lande, som indtog Midten af det stille Havs
Gækken, men af hvilke der nu kun er enkelte isolerede Brudstykker
tilbage i Form af storre eller mindre spredtliggende øgrupper.
Australien er den storste Levning af dette engang i en ukjendt Fortid
sunkne og forsvundne Continent.
Atlanterhavets Kyster frembyde langtfra saa steile og brat-
opstigende Bjergkjæder som dem, der hæve sig langs med det stille
Havs Kyststrækninger. De Hotlande, der omgive det førstnævnte
Hav bækken, skraane idethele meget mere jævnt og gradviis ned imod
samme, og med sine mange anseelige Bngter, sin lange og smalle
Form gjor Atlanterhavet i Sammenligning med det stille Hav
overhovedet langt mere Indtryk af en Slags storartet naturlig Kanal
eller som et as store Fastlandsmasser omgivet Middelhav.
Uagtet der paa flere Steder af vor Klode existerer Bjerge af
en meget betydelig Høide, som for Ex. Himalayal'jergene i Asien
og Cordillererne i Amerika, ere disse dog forholdsviis idethele
langtfra saa hoie som Bjergene paa Maanen og Planeten Benns,
og man maa navnlig ikke troe, at de i nogensomhelst kjendelig
Grad betage Jorden noget af dens charakteristiske kuglerunde Form.
Vi have allerede et Sted i det Foregaaende sammenlignet Bjergene,
hvad deres Forhold til Jordklodens Niveau i Almindelighed an-
gaaer, med Ujævnhederne paa en Appelsinskal, men i Virkeligheden
er Jordklodens Overflade dog alligevel endnu langt jævnere og
mere eensformig rund, end mail efter denne Lignelse sknlde fore-
stille sig. Den storste Hoide, som Bjergene paa vor Klode mme
til, er med et rnildt Tal 27000 Fod eller omtrent af Jordens