Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere
Forfatter: Louis Figuier
År: 1869
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 507
UDK: 551.4
Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jordklodens Bjerge og Sletter.
75
Tværmaal. Da Tvcrrmaalet af en Appelsin i Gjettilemsnit lldgjor
til 3 Tommer, vilde dette altsaa i Birkeligheden kun svare til
en Ophoining af en Fyrreogtyvendedeel Linie eller, for at sammen-
ligne det med noget mere Bekjendt, neppe engang til det fineste Silke-
papirs Tykkelse. Naar nn endogsan Verdens hoieste Bjerg svinder
ind til en saadan llbetydelighed, hvormeget vilde da de andre al-
mindelige Bjerge vel komme til at rage frem, ilaar de hvert især
i Forhold til deres forskjellige Hoide blev aflagte paa en Globus
af en Appelsins Størrelse? De vilde i Virkeligheden aldeles ikke
være til at kjende. Vi kuime derfor trods alle vor Jords Bjerge
og Dale dog alligevel med fuld Ret betragte den som en fuld-
stændig afrundet Klode, til hvilken selv den dygtigste Dreier vanske-
ligt vilde kunlie gjore et Sidestykke, hvad Glathed og eerlsforinig
Afrunding ailgaaer.
Udtrykket Bjerg anvendes sædvanligt knn paa Terrainforhoi-
ninger af en betydeligere Størrelse, men nogen bestemt Regel for,
hvad der skal kaldes Bjerg eller Hoi, Bakke o. s. v., existerer der
dog naturligviis ikke. Hvad Slettebeboeren saaledes fra sit natur-
lige Standpunkt med Beundring seer op til som et Bjerg, reguer
Fjeldegnenes Befolkning derimod omvendt ofte ikke for ttoget eller
kalder det idethoieste kun en lille Hoi. Alting er relativt her paa
Jorden, og enhver bedommer naturlig Forhold af denne Art efter
den Maalestok, som han tildaglig er vant til at anvende i ligm'nde
Tilfælde,
Naar der er Sporgsmaal om Bjergenes ydre Form og Byg-
ilillgsmaade, maa man fljelne imellem Kjæde bjerge, hvorved
man forstemer en saadan Række af Bjerge, der hovedsageligt ud-
brede sig i en linear Retning eller efter Lamgdett, og de saakaldte
Masse bjerge, det vil sige dem, der strække sig ligemeget eller
dog omtrent ligemeget til alle Sider. Plateau bjerge ere brede,
af Dale meer eller mindre gjemlemskaartte Sletter af betydelig,
men temmelig eensformig Hoide. Bærer et saadant Holland spredte
Bjerge eller Bjerg tja der paa sm Nyg, gjor det Overgang til
Alpe bjerg ene, i hvilke de enkelte Bjerge ere stejlere og adskilte
ved dybe Indsnit eller Passer.