Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

Forfatter: Louis Figuier

År: 1869

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 507

UDK: 551.4

Med en Mængde i Texten indtrykte Oplysende Billeder og Prospekter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 606 Forrige Næste
Jordklodens Bjerge og Sletter. 75 Tværmaal. Da Tvcrrmaalet af en Appelsin i Gjettilemsnit lldgjor til 3 Tommer, vilde dette altsaa i Birkeligheden kun svare til en Ophoining af en Fyrreogtyvendedeel Linie eller, for at sammen- ligne det med noget mere Bekjendt, neppe engang til det fineste Silke- papirs Tykkelse. Naar nn endogsan Verdens hoieste Bjerg svinder ind til en saadan llbetydelighed, hvormeget vilde da de andre al- mindelige Bjerge vel komme til at rage frem, ilaar de hvert især i Forhold til deres forskjellige Hoide blev aflagte paa en Globus af en Appelsins Størrelse? De vilde i Virkeligheden aldeles ikke være til at kjende. Vi kuime derfor trods alle vor Jords Bjerge og Dale dog alligevel med fuld Ret betragte den som en fuld- stændig afrundet Klode, til hvilken selv den dygtigste Dreier vanske- ligt vilde kunlie gjore et Sidestykke, hvad Glathed og eerlsforinig Afrunding ailgaaer. Udtrykket Bjerg anvendes sædvanligt knn paa Terrainforhoi- ninger af en betydeligere Størrelse, men nogen bestemt Regel for, hvad der skal kaldes Bjerg eller Hoi, Bakke o. s. v., existerer der dog naturligviis ikke. Hvad Slettebeboeren saaledes fra sit natur- lige Standpunkt med Beundring seer op til som et Bjerg, reguer Fjeldegnenes Befolkning derimod omvendt ofte ikke for ttoget eller kalder det idethoieste kun en lille Hoi. Alting er relativt her paa Jorden, og enhver bedommer naturlig Forhold af denne Art efter den Maalestok, som han tildaglig er vant til at anvende i ligm'nde Tilfælde, Naar der er Sporgsmaal om Bjergenes ydre Form og Byg- ilillgsmaade, maa man fljelne imellem Kjæde bjerge, hvorved man forstemer en saadan Række af Bjerge, der hovedsageligt ud- brede sig i en linear Retning eller efter Lamgdett, og de saakaldte Masse bjerge, det vil sige dem, der strække sig ligemeget eller dog omtrent ligemeget til alle Sider. Plateau bjerge ere brede, af Dale meer eller mindre gjemlemskaartte Sletter af betydelig, men temmelig eensformig Hoide. Bærer et saadant Holland spredte Bjerge eller Bjerg tja der paa sm Nyg, gjor det Overgang til Alpe bjerg ene, i hvilke de enkelte Bjerge ere stejlere og adskilte ved dybe Indsnit eller Passer.