Jordkloden Efter Syndfloden
Physisk-geographiske Skildringer for dannede Læsere

76 Jordklodens Bjerge og Sletter. Den nederste Deel af et Bjerg, der umiddelbart hviler paa der lavere Lattd og ligesom dmmer dets Grundvold, kalder man Foden. Derefter folge Siderne og overst Ryggen eller Toppen, der kan antage de meest forskjellige Former. Siderne ere ikke altid eens paa eet og det samme Bjerg, idet den ene ofte flraaner jævttt nedad mod Sletten, mederls dem anden derimod falder steilt og drat af. Alperne samle sig saaledes med lmlgt steilere Sider ned mod Italien end imod Frankrig og Schweiz, og Libanons Bjerge skramie paa dem ene Side jævttt og langsomt ned imod Euphrat, medens de derimod gane heelt ud til Middelhavet med hoie og brat opstigende Fjelde. Deime ejendommelige Form og Bygning af Bjer- gene stemmer iovrigt meget godt med den Theori, vi i det Fore- gaaende have fremsat med Hensyn til deres oprindelige Daunelses- maade. Deil Klasse af Bjerge, der skyldes et Udbrud as smel- tede Masser fra Jordklodens Jlldre, udmærker sig altid ved steile og dristigt optaaruede Former, medeus de Hoidedrag, der ere fremkomue ved en paa en længere Strækning foregaaet Hæv- ning af Jordskorpen, uaturligt mere charakterisere sig ved deres laugsomme og gradvise Sænkuiug ned mod det tilstadende Slette- land. (Lt ligttende Forhold gjor sig ogsaa ofte gjaldende, hvor Ejergenes Dcnmelse beroer paa en simpel Foldning as Jordskorpm; et saadattt Foldebjerg har gjerile ligesom en Fold paa et Stykke Toi eit lodret eller drat ttedadgaaende og m jævut skraauende Side*). -') Naar man taler om en Bjergkjædes Hoide, maa man skjelne mellem Horden ar Toppene og Middelhoiden af Passerne, der svarer til Hoiden af Bjergkjcrdens Ryg eller Kam. Humboldt har beregnet disse Forhold for Jordklodens storste og vigtigste BjergkjæderS Vedkommende og tillige nlfoiet Hoiden over Havfladen af Bjergenes Fod. Vi meddele her den beromte Naturforskers Angivelser, der skrive sig fra Aaret 1825, og stille ved Siden af dem de nyere og rimeligviis mere correcte Resultater, som senere Undersogere ere komne til: Himalaya. Humboldl Nyere Undersogere Kinschinjunga............ 27374 .... 26140. Passerne............................ 15200 .... 15-17000. Foden (ved Delhi)............... 956 .... —