Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

113 De to Punkter, hvori Ecliptica og Æquator skjære hinanden, og hvilke ligge ]80° fra hinanden, forandre ogsaa deres Plads, og flytte sig mod Vester med en Hastighed af omtrent 50|" aarlig, eller omtrent 1° i 71^ Aar, eller omtrent 30° i 2000 Aar, eller 360° i 25,740 Aar; dette hele Omlob kaldes det store platoniske Aar efter Philosophen Plato, som först omtalte det. Denne Skjærepunkternes Bevægelse mod Vesten kaldes Precession. 56. Efter §. 26 har man for omtrent 2000 Aar siden tænkt sig Ecliptica deelt i 12 lige Dele, som kaldes Himmeltegn eller Tegn, og givet disse Navne efter de 12 Zodiacal-Stjernebilleder (§. 25); paa den Tid laa det ene af Skjære- punkterne for Æquator og Ecliptica ved Begyndelsen eller Nulpunktet af de Tegn, som har faaet Navn efter Vædderen (Aries), det andet ved Begyndelsen eller Nulpunktet af det Tegn, som har Navn efter Vægten (Libra); nu derimod ligge disse Skjærepunkter omtrent 30° vestligere end den Gang, saa at f. Ex. Stjernebilledet Fiskene (Pisces) ligger nærmest ved det Tegn, som kaldes væd- deren. og Stjernebilledet Jomfruen (Virgo) nærmest ved det Tegn, som kaldes Vægten; men Tegnene beholde desuagtet endnu de gamle Navne, og betegnes med de Tegn 8 n etc., som findes anförte §. 25 under hvert Stjernebilledes Navn. De 6 forste af disse Tegn lindes i den Deel af Ecliptica, som ligger mellem Æquator og Nordpolen, de 6 sidste derimod i den Deel, som er Syd for Æquator. 57. Begyndelsespunkterne eller Nulpunkterne af de 4 Tegn ep, 23, =n= og TTL kaldes Ecliptikkens Hovedpunkter, og blandt disse kaldes igjen ep og =2= Jevn- diigns-Punkter^ (31) zö og TTL Solhvervs-Punkter. 58. Polerne til en Cirkel paa en Kugle ere Endepunkterne af en af Kug- lens Diametre, som gaaer igjennem Cirklens Centrum, og er perpendiculair paa dens Plan; Ecliptikkens Poler F og G ere allsaa overalt 00° fra denne, og deres Afstand fra Himlens Poler maa være liig med Vinklen mellem Ecliptica og Æqua- tor, eller nærligen 23° 27^'. 59. En Storcirkel gjennem Himlens Poler og Jevndögns-Punkterne P p, kaldes Jevndögns-Coluren] en anden gjennem disse Poler og Solhvervs-Punkterne kaldes Solhvervs - C o lur en; denne, som er forestillet ved PsQpViE, gaaer tillige gjennem Ecliptikkens Poler F og G. 60. Tænker man sig (Fig. 119) A N O B at forestille Jorden og DEI P at være en Flade, der tangerer den i Punkt A, saa vil denne med Himmelkug- len danne det cirkelformige Snit DEFP, og forestille den synlige eller appa- rante Horizont for Stedet A (§. 4), hvilken skiller den synlige Deel af Him- melkuglen fra den usynlige. Ligeledes vil Cirkelen KLMQ, som tangerer Jorden i B (Antipode for Stedet A), være den synlige eller apparante Horizont for Stedet B. En Obser- vator, hvis Öie er i Jordens Overflade i A, vil allsaa kun see den Deel af Him- melkuglen, som med Hensyn paa ham er over Fladen DEFP, og for hans Lærebog i Slyriuandskunsten. ID. 8