Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

114 Antipode B, hvis Öie ligeledes tænkes i Jordens Overflade, vil kun være synlig den Deel af Himmelkuglen, som, med Hensyn paa ham, er over Fladen K L M Q. Mellem disse to Horizonter er et Rum DEFPQMLK, som ikke vil være synligt for nogen af de to Observatorer; men Jordens Diameter A B er over- maade liden i Forhold til dens Afstand fra Stjernerne; thi A B er kun omtrent 1719 geographiske Mile (§. 23 terrestriske Deel), og Solen, som er betydelig nærmere ved Jorden end den nærmeste Fixstjerne, er omtrent 21 Millioner Mile fra Jorden (§. 41). Det omtalte Mellemrum vil altsaa kunne antages at for- svinde, og disse to Horizonter at falde sammen eller kun at udgjöre een eneste, som da gaaer igjennem Jordens Centrum C: denne kaldes den sande eller ratio- nale Horizont. 1 det Folgende vil man see, at der ved Observationer paa Söen maa gjöres Forskjel paa disse Horizonter; men hvor ellers Benævnelsen Horizont forekom- mer alene, forstaaes altid derved den sande Horizont. 61. Dersom man tænker sig en Linie dragen fra Jordens Centrum perpen- diculair til Horizonterne og forlænget til Himmelkuglen, ville Endepunkterne af denne Linie Z og N (Fig. 119) være Horizontens Poler; den af disse, som er over Observators Hoved, kaldes hans Toppunkt eller Zenith, den anden kaldes hans Fodpunkt eller Nadir; saaledes er Z Zenith for en Observator i Stedet A, og N er hans Nadir. Derimod er N Zenith for en Observator i Stedet B, og Z er hans Nadir. Linien Z N kaldes den lodrette Linie (§. 4 terrestriske Deel). 62. Meridianen er en Storcirkel, som man tænker sig at gaae gjennem Ze- nith, Nadir og begge Himlens Poler; den vil, som enhver Storcirkel gjennem en anden Cirkels Poler, være perpendiculair paa denne sidste; altsaa er den per- pendiculair paa Horizonten. 63. Meridian-Planets Snit med Horizonten kaldes Middagslinien; det af denne Linies Endepunkter, som er nærmest ved Nordpolen, kaldes Nordpunktet det andet kaldes Sydpunktet; for dem, som boe lige ved Polerne, ere disse Punkter Ugelangt fra begge. En Linie fra Observators Plads, perpendiculair paa Mid- elagslinien, angiver Directio-nen Ost og Vest. 64. Naar Himmellegemerne ved deres daglige Bevægelse komme til eller i Meridianen paa d-en Side af Polen, hvor Zenith befinder sig, hvilken Side kaldes Meridianen over Polen, ville de være saa langt fjernede fra Horizonten, som de muligen kunne komme, og siges da at være paa deres Höieste; saaledes i Fig. 120, naar Z forestiller Zenith, n Nadir, P og p begge Polerne, vil Storcirklen L P N n p S Z forestille Meridianen, S O N V S Horizonten, hvori N er Nordpunk- tet, naar P er Nordpolen; S er da Sydpunktet, O Ost- og V Vestpunktet. Ved Himmellegemernes tilsyneladende Bevægelse om Polerne vil det forekomme os, som om de beskrive Cirkler om disse, uden i Almindelighed at forandre deres Afstand fra dem; saaledes vil Himmellegemet A synes at beskrive Cirklen