Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

115 A B C D, i det at dette Himmellegeme föcst bliver synligt i Horizontens ostre Deel, eller, som vi kalde det, staaer op, i Punkt B, hæver sig over denne, indtil det kommer til Punkt A, da det er paa sit Höieste, og vil sees paa den sondre Side af Zenith; dernæst daler det igjen eller nærmer sig Horizonten, indtil det forsvinder, eller, som vi kalde det, gaaer ned, i Punkt C i Horizontens venstre Deel. Imidlertid vedbliver Himmellegemet at dale, endskjöndt usynligt for dem, som have Zenith i Z, indtil det kommer til Meridianen paa den modsatte Side i Punkt D; denne Deel kaldes Meridianen under Polen; nu er Himmellegemet saalangt under Horizonten, som det kan komme, og siges at være paa sit Laveste. De Himmellegemer, som slet ikke gaae ned, ville beskrive Cirkler liig EF eller GH; blandt disse vil Himmellegemet E være paa sit Höieste i E paa den nordre Side af Zenith, og paa sit Laveste i F ligeledes paa den nordre Side. Himmellegemet G er paa sit Höieste i G paa den sondre Side, og paa sit Laveste i H paa den nordre Side af Zenith. Saadanne Himmellegemer, der aldrig gaae ned, ere nærmest ved Horizonten, naar de ere paa deres Laveste, og kaldes stundom Cirkumpolar-Himmellegerner. Meridian-Planet er saaledes midt imellem de Punkter, hvori Stjernerne staae op og gaae ned, og kan bestemmes ved disse. 65. Naar et Himmellegeme er i Meridianen, siges det at culminere; naar Solen culminerer paa sit Höieste, er det Middag, og der er da forlöben nær- ligen den halve Deel af den Tid, Solen er over Horizonten; naar den kommer paa sit Laveste, siges det at være Midnat, og da er forlöben nærligen Halvdelen af den Tid, Solen er under Horizonten. I Observationer tilsöes benævnes Tiden fra Middag til Midnat Eftermiddag, Tiden fra Midnat til Middag derimod Formiddag. Bestemmelse for Himmelleg emer nes Plads. 66. Himmellegemernes Plads paa Himmelkuglen kan bestemmes med Hen- syn paa enhver især af de 3 Storcirkler: Æquator, Ecliptica, eller Horizonten. 67. Med Hensyn paa Æquator bestemmes Himmellegemernes Plads ved Rectascension og Declination; til denne Hensigt tænker man sig halve Storcirk- ler, dragne fra den ene Himmelpol til den anden; disse kaldes Rectascension- Cirkler, de blive perpendicnlaire paa Æquator og ere (Fig. 118) forestillede ved PABp, PVOp etc. 68. Smaa Cirkler, som man tænker sig dragne parallele med Æquator, kaldes Declinations-Paralleler; de forestilles i fornævnte Figur tildeels ved MAN, Kis, V?L, IG etc. 69. Rectascensionen er den Bue af Æquator, som indbefattes mellem Nul- punktet af Tegnet Vædderen (ogsaa kaldet Ariespunktet) og en Rectascensions- Cirkd gjennem Himmellegemet; den tælles Öster efter og angives i Grader, Mi- ß'