Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

116 nutter og Seconder. Stundom angives denne Bue i Tid, for större Beqvemhed i Beregningerne, og kaldes da Tid efter Aries*). Efter Foranstaaende er AB = Rectascensionen for Himmellegemet A og for ethvert andet, som befindes i denne Rectascensions-Cirkels Plan. A Q E V er Rectascensionen for Himmellegemer O o. s. fr. Da Nulpunkt af Vædderen bestandig flytter sig mod Vester (§. 55), maa Rectascensionen bestandig forandres. TO. Declinationen er den Bue af en Rectascensions-Cirkel, som indbefattes mellem Himmellegemet, eller dets Declinations-Parallel, ogÆquator; den angives i Grader og siges at være i Nord, naar Himmellegemet staaer mellem Æquator og Nordpolen, men i Syd, naar det staaer mellem Æquator og Sydpolen. Da Rectascensions-Cirkleme ere perpendiculaire paa Æquator, er Declinationen liig Himmellegemets perpendiculaire Afstand derfra. I Fig. 118 er A B Declinationen for Himmellegemet A og nordlig, O V er Declinationen for Himmellegemet O og sydlig. Himmellegemets Afstand fra den nærmeste Pol kaldes dets Polar-Afstand. S’!. Det er klart, at saavel Rectascension som Declination maa forandre sig ved Jevndögns-Punkternes Tilbagerykken mod Vesten og ved den Forandring, som Ecliptikkens Skraahed er underkastet. Af Figur 118 vil det sees, at Solen, som synes at beskrive Ecliptica, ikke kan fjerne sig længere fra Æquator end Störreisen af Ecliptikkens Skraa- hed, eller omtrent 23° 27|', og efter at have opnaaet denne Declination, vil den igjen nærme sig Æquator. De to Smaa-Cirkler K a og 73 L, som ere paral- lele med Æquator og røre Ecliptica i det Punkt, hvori Solen har sin største Afstand fra Æquator, eller sin største Declination, kaldes Vendekredse. Den af disse, som ligger mellem Æquator og Nordpolen og rörer Ecliptica i Nulpunktet af Himmellegemet Krebsen, kaldes Krebsens Vendekreds; den anden, som rorer Ecliptica i Nulpunktet af Steenbukken, kaldes Steenbukkens. Vendekreds. T3 . To andre Smaa-Cirkler FH og I G, hvilke ligeledes ere parallele med Æquator, men som gaae igjennem Ecliptikkens Poler, kaldes Polar-Cirkler. 74. Halve Storcirkler imellem Ecliptikkens Poler kaldes Længde-Cirkler; i Figur 118 ere FAG, FOG saadanne Længde-Cirkler, hvilke ifölge det Fore- gaaende ere perpendiculaire paa Ecliptica. 75. Smaa-Cirkler, parallele med Ecliptica, kaldes Brede-Paralleler; i Figur 118 ere saadanne forestillede ved RAS og TO U. Ved disse tvende Slags Cirkler kan man bestemme Himmellegemernes Plads med Hensyn paa Ecliptica, saaledes som folger: ♦) Denne Forandring af Grader til Tid vil blive nöicre udviklet i det Folgende; det er her tilstrækkeligt at anfore, at 15° er lüg 1 Time, altsaa 1° — 4' i Tid og 15' i Bue = F i Tid o. s. v.