Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

117 T6. Længden for et Himmellegeme er den Bue af Ecliptica, som indbefattes mellem Nulpunkt af Vædderens Tegn og en Længde-Cirkel gjennem Himmelle- gemet, regnet Öster efter og angivet i Tegn og Grader. Saaledes er A D Læng- den for Himmellegemet A, liig omtrent to Tegn og 3°. Længden for Himmel- legemet O bliver Buen cp ss VS X liig omtrent 10 Tegn 5°. Et Himmellegemes Længde forandres af samme Grund som dets Rectascension. T7 . Breden for et Himmellegeme er det Stykke af en Længde-Cirkel, som indbefattes mellem Himmellegemet og Ecliptica, eller, hvilket er det samme, dets perpendicnlaire Afstand fra Ecliptica. Breden siges at være nordlig, naar Himmellegemet staaer Norden for Ecliptica, sydlig, naar det staaer Syd for Ecliptica og den angives i Grader. Saaledes er AD £Fig. 118) Nordbreden for Himmellegemet A, og liig 30°; O X er Sydbreden for Himmellegemet O og liig 18°. Da Solen synes at flytte sig i Ecliptica, er dens Brede altid Nul, Plane- terne derimod forandre deres Brede, men Stjernerne beholde bestandig samme Afstand fra Ecliptica, og forandre fölgelig ikke deres Brede. cS. Halve Storcirkler, som man tænker sig dragne mellem Zenith og Nadir, kaldes Azimuth-Cirkler eller Vertical-Cirkler. T9 . Smaa-Cirkler, parallele med Horizonten, kaldes Höide-Paralleler eller Almicanter. 80. Et Himmellegemes Azimuth er den Bue af Horizonten, som indbefattes mel- lem Nord- eller Sydpunktet, og en Azimuth-Cirkel gjennem Himmellegemet; saaledes, naar i Figur 121 SBN forestiller Horizonten, hvis Pol eller Zenith er Z, ZB et Stykke af en Azimuth-Cirkel, C A D et Stykke af en Höide-Parallel, S og N de sande Syd- og Nordpunkter, vil S B eller N B være Azimuthen for Himmel- legemet A. 81. Et Himmellegemes Höide er det Stykke af en Azimuth-Cirkel, som ind- befattes mellem Horizonten og Himmellegemet, eller, hvilket er det samme, Himmellegemets perpendiculaire Afstand fra Horizonten. I foranförte Figur vil A B forestille Höiden for Himmellegemet A. Afstanden fra Zenith kaldes Zenith- Distancen. 82. Höiden og Azimuthen for et Himmellegeme kan ligefrem maales ved astronomiske Instrumenter, hvorved man erholder en nöiagtig Bestemmelse for Himmellegemets Plads med Hensyn paa Horizonten; ved Hjelp af disse kan igjen findes Rectascension og Declination ved simpel Regning, og ved disse igjen dets Brede og Længde. ^årstiderne. 83. Da Solstraalerne, naar de falde paa en Kugle, altid oplyse den halve Deel af denne, maa stedse den halve Deel af Jorden være oplyst, den anden