Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

118 halve Deel derimod mörk; heraf folger, at Grændsen mellem den lyse og mörke Deel er en Storcirkel, og denne kaldes Lysgrændse (Terminator). Solen vil altid synes at staae vertical (lodret) over det Sted paa Jorden, som ligger i Linien mellem Jordens og Solens Centre; naar altsaa Solen sees i Jevndögnspunkterne, og følgelig baade i Ecliptikkens og Æquators Planer, vil Linien gjennem Jordens og Solens Centre falde i Jordens Æquator-Plan (§. 54), og da Lysgrændsens Plan altid er perpendiculair paa denne Linie (og følgelig perpendiculair paa Ecliptikkens Plan), gaaer hiin Plan igjennem Jordens Poler, og deler saavel Æquator som alle Brede-Parallelerne paa Jorden i to lige Dele; heraf folger, at saa ofte dette indtræffer, maa overalt paa Jorden, formedelst dens Bevægelse, Dag og Nat blive lige lange; ethvert Sted paa Jordens Over- flade f. Ex. A .(Fig. 125), vil behove ligesaalang Tid til at flytte sig gjennem den oplyste Deel A B D af det Rum, Jorden indtager, som det bruger, for at bevæge sig gjennem den ligesaa store morkere Deel D C A. Aarstiden vil paa denne Tid over hele Jorden være et Medium mellem Sommer og Vinter; thi da Solen er lodret over Æquator, ville Solstraalerne falde lodret paa den Stræk- ning, som denne indtager, og i ligestor Mængde, samt med lige Vinkler, möde begge Jordens Halvkugler, følgelig udvikle lige Varmegrad paa begge; Aarstider- nes Forskjel beslaaer da alene deri, at dersom Sommeren ophorer og Efteraaret begynder for Nordbeboerne, er det omvendt Vinteren, som ender, og Foraaret, som begynder for Sydbeboerne (see §. 84). S i. Naar i Fig. 123 S forestiller Solen, cp S3 =0= V5 Jorden paa forskjellige Steder i dens Bane, vil maa see, at naar Jorden er i VS, vil Solen, som da synes at staae i 23, være lodret over et Sted paa Jordens Overflade, som er i en Linie mellem Jordens Centrum og dette Punkt i Jordbanen; dette Sted ligger paa Jordens nordre Halvkugle, fordi Solen er i den nordre Vendekreds, og da den ikke kan komme nærmere til Nordpolen, ville alle de, som boe paa denne Halvkugle, have den varmeste Aarstid eller Sommer; thi Solstraalerne nærme sig da saameget den lodrette Direction, som det er muligt, de kunne komme den for denne Deel af Jorden, og Antallet af Solstraalerne, som beröre denne Deel, er tillige saa stort, som det muligen kan blive; hvorimod den söndre Halvkugle oplyses af langt færre Straaler, hvis Directioner ere saa langt fra at være lodrette, som de muligen kunne blive, og Beboerne af denne Halvkugle have da Vinter eller den koldeste Aarstid; thi Solstraalerne udvikle da den rin- geste Deel Varme, som de ved at beröre Jorden ere istand til. 85. Beboørne af den nordre Halvkugle ville paa denne Tid have længere Dage end Nætter, og Forskjellen mellem disse vil være större i Forhold til Be- boernes större eller mindre Afstand fra Æquator; thi i denne Jordens Stilling mod Solen (Fig. 124), vil Lysgrændsen, hvis Snit er BKLNM, være saale- des stillet, at Nordpolen falder mellem denne og Solen, og saalangt fra Grænd- sen, som Vinklen mellem Ecliptics og Æquator er stor (omtrent 23g°), fölgelig