Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

119 vil Lysgrændsen dele alle de Brede-Paralleler, den moder, i to ulige Dele5 af de Paralleler, som ere paa den nordre Halvkugle, ere de største Dele, f. Ex. RDM, i den oplyste Deel af Jorden, og da Jordens Bevægelse om- Axen er jævn, maa Punktet K bruge længere Tid til at flytte sig gjennem D tilbage til Lysgrændsen ved M, end dette Punkt bruger for at flytte sig gjennnem den mörke Deel fra M gjennem C tilbage til K, altsaa er dette Punkt en længeie Tid i den oplyste end i den mörke Deel af Jorden, og fölgelig er dets Dag længere end Natten. De Steder, som ligge paa Brede-Parallelen BA, det er: omtrent 23| fra Polerne, eller nærmere Polen end denne Palallel, forlade ved Jordens Bevægelse aldeles ikke den oplyste Deel af Jorden, og have fölgelig en bestandig Dag, saa- længe Jorden har ovenanførte Stilling mod Solen. 86. Da Æquator og Lysgrændsen begge ere Storcirkler, dele de hinanden i to lige Delej altsaa er den ene Halvdeel af Æquator altid i den oplyste Deel, og den anden i den mörke Deel af Jorden, og fölgelig vil under enhver Jordens Stilling mod Solen Dag og Nat være lige lange under Æquator. 87. Beboerne af den sydlige Halvkugle ville paa samme Tid have kortere Dage end Nætter, efterdi Punktet L (Fig. 124) ved Jordens Bevægelse behover kortere Tid, for at flytte sig gjennem F tilbage til Lysgrændsen ved N, end det bruger for at flytte sig gjennem den mörke Deel fra N gjennem E og til- bage til L. De Steder, som ligge paa Bredeparallelen GH, det er: omtrent 23| fra Sydpolen, eller nærmere Polen end denne Parallel, forlade aldeles ikke den mörke Deel af Jorden under dens Bevægelse, og her maa derfor herske en be- standig Nat, saalænge Jorden har den anførte Stilling mod Solen. 88. Naar Jorden flytter sig i sin Bane fra VS gjennem Tegnene K til CP, vil Solen synes at flytte sig gjennem Tegnene £5, ill til =o=, hvilket Punkt vil være dens Plads, naar Efteraaret begynder for Beboerne af den nordlige Halvkugle', derimod vil Foraaret begynde paa denne lid for Beboerne al den sydlige Halvkugle, og de Phænomener ville indtræffe, som ere omtalte §. 83. 89. Medens Jorden flytter sig fra ep gjennem Tegnene 8 II til £5, vil Solen synes at bevæge sig gjennem Tegnene =o=, Til, f til V5‘. den vil da være vertical over et Sted i den sydlige Halvkugle, som ligger under den sydlige eller Steenbukkens Vendekreds, i hvilken Solen befinder sig, og nu ikke kan komme nærmere imod Sydpolen. Beboerne af den sydlige Halvkugle ville da have Sommer og længere Dage end Nætter, ligesom det forhen var Tilfældet med Beboerne af den nordlige Halvkugle, da Solen syntes at staae i ss (§. 84). Endelig, naar Jorden har fuldendt sit Omlob og er kommen tilbage til AP, vil Solen sees i og de samme Tilfælde ’ville paa ny indtræffe, som ere om- talte 83.