Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

120 Tusmørket. 90. Som Begyndelsen af, og Enden paa Dagen bör endnu omtales Tus- mørket, hvilket er Overgangen fra Mörke til Lys eller fra Lys til Mörke; dette maa, som naturligt, finde Sted, om Morgenen för Solens Opgang, og om Afte- nen efter dens Nedgang. Grunden til, at Overgangen ikke er plndselig, ligger deri, at Atmosphæren reflecterer de Solstraaler, som den opfanger, naar Solbil- ledet er skjult for vort Öie, men dog saaledes stillet mod det Sted, hvorpaa vi befinde os, at disse kunne naae Atmosphæren. Observationer have viist, at denne Reflexion begynder at vise sig om Morgenen, og at forsvinde om Afte- nen, naar man kan see med blotte Öine ved klar Luft Stjerner af 6te Störreise, og Solen staaer da 18° under Horizonten. Paa de Steder, hvor Solen efter sin Nedgang ikke kommer over 18° under Horizonten, vil altsaa Tusmørket vare hele. Natten. Tabeller. 04. De i 69, /O, 76 og 77 anförte Bestemmelser for Himmellegemer- nes Plads paa Himmelkuglen, findes anförte, forSolen og en Deel af Planeterne i de So-Calendere, som aarligen udgives, og hvilke ere uundværlige for Soman- den: saadanne ere f. Ex. den engelske Nautical-Almanak, den franske Connois- sance des temps og flere. Den störste Deel af de Tabeller, som disse indeholde, ere kun anvendelige for Somanden i del Aar, hvortil de ere beregnede, men Tabellerne over Solens Declination og Rectascension kunne bruges i et længere Tidsrum, naar derpaa anvendes en liden Rettelse, uden at den Feil, som derved kan begaaes, har nogen mærkelig Indflydelse paa de erholdte Resultater. 92. Tabeller over de fornemste Stjerners Declination og Rectascension findes i mange astronomiske Værker og næsten i alle Læreboger over Styrmandskun- sten; disse kunne formedelst deres liden Foranderlighed benyttes i en lang Række Aar ved Observationer tilsöes. 93. Foruden den Forandring i Rectascension og Declination, som er omtalt i §§. 69 og 70, lide saavel disse, som Brede og Længde for Planeterne, en Forandring formedelst Bevægelsen i deres Baner; dette sees især tydeligst ved Sol og Maane. Grunden, hertil er alene den, at Planeternes Baner gjöre slörre eller mindre Vinkler med Ecliptics, fölgelig maae Planeterne paa forskjellige Steder i deres Baner være i forskjellig Afstand fra Ecliptlca; og da denne lige- ledes gjör en vis Vinkel med Æquator, maa saavel Solen, der synes at flytte sig i Ecliptiea, sora Planeterne paa forskjellige Steder i disse Baner være i ulige Afstand fra Æquator, altsaa Declinalionen foranderlig. Og da Planeterne bestandig forandre deres Plads i Banerne, følgelig forandre deres Afstand fra Nulpunkt af Vædderen, maae ogsaa deres Rectascension forandres; de faa Til- fælde undtagne, naar Planeterne synes stillestaaende.