Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

121 Dersom t. Ex. Fig. 126 Pp forestiller Polerne, E cp Q Æquator, VS Ecliptica, PAp, PBp to Rectascension-Cirkler, A og B to Steder, hvor Solen til forskjellige Tider vil sees, saa er det klart: at naar Solen sees i A, er Declinationen — A C og Rectascensionen = cyo c og naar den sees i B, er Declinationen = B D og Rectascensionen = cp D, Dersom endvidere i fornævnte Figur G E F forestiller et Stykke af en Pla- nets Bane, E og F dens Pladser til forskjellige Tider i denne, saa vil, naar Planeten sees i E, dens Declination være E G og Rectascensionen = cy c, og naar den sees i F, er Declinationen = FD, Rectascensionen ~ ep d. 94. Da (efter 27 og 28) et tropisk Aar er forskjelligt fra et borgerligt Aar, saa er det klart, at Jorden ikke fuldender sit Löb om Solen i et borger- ligt Aar; det er: Solen vil sees paa et andet Sted i Jordbanen en vis Dag i Aar, end det, hvori den saaes paa samme Dag og Tid Aaret i Forveien; efter forlob af 4 borgerlige Aar derimod vil Solen, formedelst Skuddagens Indsættelse, luve gjennemlöbet sin Bane noget mere end 4 Gange; thi 4 % 365 D. 5 T. 48' 48" = 1460 D. 23 T. 15' 12" og (4 X 365) 4- 1 Dag = 1461 D. Forskjel = 44/ 4g// som 4 borgerlige Aar ere længere end 4 tropiske Aar; heraf sees, al Solen en bestemt Dag, f. Ex. den 4de September, ikke ethvert Aar vil sees paa s^mme Sted 1 Ecliptica, og at den vil sees længere fremme i Jordbanen en vis Tid den 4 September 1831, end den var den 4de September 1827 paa samme Tid. 95. Antages E Q Fig. 127 at være Æquator, VS sj at være Ecliptica, A det Sted, hvor Solen vil sees en vis Dag, f. Ex. Mai 1828, som var et Skud-' aar, saa er det vist, at efter Forlob af 365 Dage (et borgerligt Aar) vil Solen ikke paæ ny sees i A, fordi der endnu mangle 5 T. 48' 48" i, at Jorden har fuldendt sit Löb om Solen; men den vil sees i et andet Punkt f. Ex. B, som er noget vestligere end A. Efter det næste Aars Forlob eller 8de Mai 1830, vil Solen ikke engang, være at see i B, men i et Punkt C, som ligger nærligen hgesaalangt Vest for B, som dette er Vest for A. Efter det tredie Aars Forlob vil, af samme Grund, Solen sees f. Ex. i Punkt D, men det fjerde Aar tillæg- ges en heel Dag, i Slutningen af Februari Maaned; fölgelig ere fra 8de Mai 18z8 til 8de Mai 1832 forløbne 1461 Dage, altsaa har Jorden i denne Tid fuld- endt noget mere end fire Gange sit Löb om Solen, og derfor vil Solen sees noget længere fremme (ostligere) i Ecliptica, end den 8de Mai 1828, eller f Ex i Punkt E. ’ ’ De samme Tilfælde ville finde Sted i ethvert Antal af 4 Aar, om det end ikke begynder med Skudaaret.