Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

122 96. Af Ovenanførte vil det sees: 1) At Solens Declination og Rectascension ere hvert Aar paa samme Dag forskjellige. 2) At de ere nærmest ved at være lige hvert 4de Aar. 3) At naar Declinationen er i liltagende, vil den 4 Aar sildigere være noget störte, end forhen, og om den er i Aftagende, vil den efter 4 Aars For- lob blive mindre. 4) At Rectascensionen altid er tiltagende. Det er meget let at finde, hvormeget Declination og Rectascension hvert 4dc Aar saaledes ere forskjellige; thi antages t. Ex. at Solens Declination er: den 13 September: 4° 5' 2" 1 z Forskjel = 22' 59" „ 14 — 3° 42' 3" rz 15 — 3° 18' 59" ( — “ %3' 4" 2) 46' 3" Sum saa er for 24 Timer Middel-Forskjellen = 23' 1", 5 og „ 1 — — 57", 6 og „ 44' 48" — 43", 0 hvilke maae fradrages Declinationen for den 14de September (fordi den er afta- gende), for at faae Declinationen 4 Aar sildigere. Det er ikke nödvendigt at tage Middelforskjellen ved Observationer tilsöes; man kan bruge hvilken af de andre man vil, naar man ikke vil benytte Rettel- sen for noget stort Antal Aar. Rettelsen for Rectascensionen findes paa aldeles lignende Maade. Det er vanskeligt at angive, hvorlænge man kan benytte sig af ældre Ta- beller ved at anvende denne Rettelse for Aar paa dem; men til de simplere Observationer, der ikke udfordre den strængeste Fiinhed, kunne de benyttes i lang Tid. , Man bor ikke rette for et Antal Aar, der er mindre end fire, eller som ikke er deleligt med fire; thi dette vilde forvolde megen Ulejlighed formedelst de borgerlige A ars ulige Længde. 9T. Declination og Rectascension for Sol, Maane og PlaneterneBeregnede til en vis lid og et vist Steds Meridian, ere ikke ligefrem anvendelige til alle Tider og paa alle Steder; det er sandt, at Declination og Rectascension ere til samme Öieblik de samme, hvor man end er paa Jordens Overflade, men Klokke- slettene ere ikke de samme til samme Öieblik under alle Meridianer. Det er allerede tidligere anfört, at naar Solen er paa sit Höieste i Meridianen, siges det at være Middag; tænker man sig Fig. 149 at forestille Jorden, seet fra et I unkt, som ligger uendelig langt borte i Jordens Axe, saa vil P forestille Polen, KfntK Æquator, og PK, P a, Pb etc. ville forestille Stykker af forskjellige Længde-Cirkler paa Jorden, eller Snittene af forskjellige af Himmelkuglens Me- ridianer med Jorden.