Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
123 Da der ere 24 saadanne Meridian-Snit i lige Afstand fra hverandre, vil der forlöbe een Time fra det Öieblik Solen er i een af disse Meridianer til en 360° anden Meridian kommer til den, og da ----- — 15°, er det klart, at der maa 24 flytte sig 15° af Æquator forbi Solen for hver Time, der forlöber; Altsaa svarer 15° Forskjel i Længde til 1 Time — 60' i Tid Og 1°......................15 — = 4' — - - = 1' - - lz Minut = 4" — - 15- - = 1" - 98. Naar Solen er i Meridianen, som gaaer igjennem K (Fig. 149), er det Middag, ikke alene i K, men paa alle de Steder, der ligge under samme Længde- Cirkel som dette Sted; men derimod er det ikke Middag paa noget andet Sted paa Jorden; thi Solen staaer da t. Ex. 15° eller 1 Time paa den östre Side af Meridianen gjennem y, der mangler altsaa endnu 1 Time i at det er Middag, og Klokken er da 11 Formiddag under Længde-Cirklen gjennem dette Sted; den staaer i samme Öieblik 30° eller 2 Timer Ost for Meridianen gjennem x, og Klokken er da 10 Formiddag under Længde-Cirklen gjennem dette Sted. Deri- mod staaer Solen i samme Öieblik 15° eller 1 Time Vest for Meridianen gjen- nem a, der er altsaa forlöben 1 Time, siden det var Middag i a, eller Klokken er 1 Time Eftermiddag, saavel i a, som paa alle de Steder, der liggé under samme Længde-Cirkel som a; den staaer 30° eller 2 Timer Vest for Meridianen gjennem b, fölgelig er Klokken 2 Eftermiddag under Længde-Cirklen gjennem b. Heraf sees, at naar to Steder ligge under forskjellige Længde-Cirkler, have de ogsaa forskjellige Klokkesletter, og at de Steder, som ligge ostligere, have storre Klokkesletter, de derimod, som ligge vestligt, mindre Klokkesletter til samme Öieblik. 99. Seiler man Jorden rundt, f. Ex. fra Længde-Cirklen for Stedet K, Vester efter, vil man, naar Skibet er kommet til Længde-Cirklen gjennem y, have 1 Time mindre Klokkeslet ombord end i K til samme Öieblik. x, — 2 — — — — — — v, — 3 — ’ — — — — w, — 4 — — — — — — og saa fremdeles, indtil Skibet kommer til Længde-Cirklen gjennem a, da det har 23 Timer mindre Klokkeslet end under Længde-Cirklen gjennem K, og naar det endelig kommer tilbage til denne Længde-Cirkel, vil man ombord have en heel Dag, eller 24 Timer mindre Klokkeslet end de, som ere forblevne under denne Længde-Cirkel, saaledes at ifald man her skrev den llte Mai Klokken 10 Formiddag, vilde man paa Skibet benævne denne samme Dag den 10de Mai Klokken 10 Formiddag. Omvendt, naar Skibet har seilet Jorden rundt Öster efter, fra Længde-Cirk-