Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
123
Da der ere 24 saadanne Meridian-Snit i lige Afstand fra hverandre, vil
der forlöbe een Time fra det Öieblik Solen er i een af disse Meridianer til en
360°
anden Meridian kommer til den, og da ----- — 15°, er det klart, at der maa
24
flytte sig 15° af Æquator forbi Solen for hver Time, der forlöber;
Altsaa svarer 15° Forskjel i Længde til 1 Time — 60' i Tid
Og 1°......................15 — = 4' —
- - = 1' -
- lz Minut = 4" —
- 15- - = 1" -
98. Naar Solen er i Meridianen, som gaaer igjennem K (Fig. 149), er det
Middag, ikke alene i K, men paa alle de Steder, der ligge under samme Længde-
Cirkel som dette Sted; men derimod er det ikke Middag paa noget andet Sted
paa Jorden; thi Solen staaer da t. Ex. 15° eller 1 Time paa den östre Side af
Meridianen gjennem y, der mangler altsaa endnu 1 Time i at det er Middag,
og Klokken er da 11 Formiddag under Længde-Cirklen gjennem dette Sted; den
staaer i samme Öieblik 30° eller 2 Timer Ost for Meridianen gjennem x, og
Klokken er da 10 Formiddag under Længde-Cirklen gjennem dette Sted. Deri-
mod staaer Solen i samme Öieblik 15° eller 1 Time Vest for Meridianen gjen-
nem a, der er altsaa forlöben 1 Time, siden det var Middag i a, eller Klokken
er 1 Time Eftermiddag, saavel i a, som paa alle de Steder, der liggé under
samme Længde-Cirkel som a; den staaer 30° eller 2 Timer Vest for Meridianen
gjennem b, fölgelig er Klokken 2 Eftermiddag under Længde-Cirklen gjennem b.
Heraf sees, at naar to Steder ligge under forskjellige Længde-Cirkler, have
de ogsaa forskjellige Klokkesletter, og at de Steder, som ligge ostligere, have
storre Klokkesletter, de derimod, som ligge vestligt, mindre Klokkesletter til
samme Öieblik.
99. Seiler man Jorden rundt, f. Ex. fra Længde-Cirklen for Stedet K,
Vester efter, vil man, naar Skibet er kommet til Længde-Cirklen gjennem
y, have 1 Time mindre Klokkeslet ombord end i K til samme Öieblik.
x, — 2 — — — — — —
v, — 3 — ’ — — — —
w, — 4 — — — — — —
og saa fremdeles, indtil Skibet kommer til Længde-Cirklen gjennem a, da det
har 23 Timer mindre Klokkeslet end under Længde-Cirklen gjennem K, og
naar det endelig kommer tilbage til denne Længde-Cirkel, vil man ombord have
en heel Dag, eller 24 Timer mindre Klokkeslet end de, som ere forblevne under
denne Længde-Cirkel, saaledes at ifald man her skrev den llte Mai Klokken 10
Formiddag, vilde man paa Skibet benævne denne samme Dag den 10de Mai
Klokken 10 Formiddag.
Omvendt, naar Skibet har seilet Jorden rundt Öster efter, fra Længde-Cirk-